
I Varde skal V finde en afløser for borgmester Erik Buhl, og der er nu kommet et tredje bud, oplyser JydskeVestkysten. I forvejen har gruppeformand Line Berner og formand for kultur og fritid Mads Sørensen meldt sig, og nu er så også formanden for social og sundhed Tina Agergaard Hansen på banen.
Hun er ny i partiet, idet hun for en måneds tid siden sprang fra DF, hvor hun gennem to valg har været spids. Hun er klar over, at der går rygter om, at hun skiftede parti for at kunne gå efter borgmesterposten, men afviser, at hun før andre skulle have kendt til Buhls beslutning om at stoppe.
I Aabenraa er der udskiftning på DF's liste, idet Arne Leyh Petersen af 40 fremmødte nu er valgt som ny spids, og den tidligere spids, Ejler Schütt, der er viceborgmester og gruppeformand, derefter overvejer sin politiske fremtid, oplyser JydskeVestkysten.
Schütt stillede slet ikke op til valget i skuffelse over, at bestyrelsen ikke pegede på ham, men ønskede en ny. Arne Leyh Petersen er i sin første byrådsperiode. DF har i Aabenraa fem medlemmer - største DF-gruppe på landsplan sammen med Guldborgsund og Haderslev.
I Nordfyns Kommune var der tilmeldt 70 til opstilingsmøde, men da det måtte aflyses, gik plan B i gang, oplyser partiet. Seks havde indstillet en kandidat - og alle seks pegede på borgmester Morten Andersen, så dermed er valget gjort overflødigt, og han er dermed ny spids.
Morten Andersen har været borgmester siden 2010, hvor han afløste Bent Dyssemark (V), og er i spidsen for en V-gruppe, der har 13 ud af 25 pladser i byrådet, altså absolut flertal. Ved de seneste tre valg har han fået henholdsvis 1.524, 3.116 og 3.111 personlige stemmer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.