dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Opgaveudvalg i Nordfyn sætter ind mod skolefravær

Udvalget for Forebyggelse og Sundhedsfremme planlægger også en sundhedsprofilundersøgelse af kommunens 0-16-årige.
7. OKT 2025 8.39

NORDFYN: Nordfyns Kommune nedsatte i marts 2025 et opgaveudvalg, der skal skabe bedre rammer for sundhed og trivsel for både børn, unge og voksne. Udvalget for Forebyggelse og Sundhedsfremme, som det hedder, har indtil nu sat gang i to større indsatser, oplyser kommunen.

Dels en sundhedsprofilundersøgelse blandt børn og unge (0-16 år). Den ventes at blive igangsat i vinteren 2025/2026, og skal give et samlet billede af sundhed og trivsel og danne grundlag for fremtidige indsatser.

- Med sundhedsprofilen får vi ny viden, som kan styrke de unges muligheder for at trives, lære og deltage aktivt i fællesskaberne. Det er investeringer, der kan skabe varige forbedringer langt ind i voksenlivet, siger udvalgsformand Bo Jakobsen (R).

Og dels en fælles, tværfaglig og tidlig forebyggende indsats mod skolefravær, som gennemføres som en toårig prøvehandling. Den skal skabe nye løsninger i samarbejde med skoler, familieområdet og andre faglige aktører.

Derudover vil udvalget bl.a. arbejde med initiativer til at nedbringe nikotinforbruget – særligt blandt børn og unge – og sætte fokus på udviklingen af spirejob og fritidsjob. I dag står 10,5 pct. af de unge mellem 16 og 24 år i Nordfyns Kommune uden for både job og uddannelse. Erfaringer fra andre kommuner viser, at fritidsjob kan være en effektiv vej ind i både uddannelse og arbejdsmarked, samtidig med at de styrker unges trivsel og fællesskaber.

Udvalget blev nedsat i forbindelse med Nordfyns Kommunes Budget 2025, hvor der samtidig blev afsat en særskilt ramme på 3 mio. kr. årligt til forebyggelse og sundhedsfremme.

dotn

 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/opgaveudvalg-i-nordfyn-saetter-ind-mod-skolefravaer

GDPR