DRAGØR: Dragørs tidligere Venstre-borgmester Eik Bidstrup går nu efter at blive Liberal Alliances folketingskandidat på Bornholm. Han stiller sig til rådighed som spidskandidat ved et opstillingsmøde næste uge og håber på opbakning, skriver han på Facebook.
"Jeg er både bornholmer og liberal – “Whats not to like?“ En meget stor del af min tid bruger jeg allerede på øen, hvor jeg driver flere spændende projekter," skriver Eik Bidstrup, som var borgmester i Dragør i knap to perioder frem til foråret 2021, hvor han forlod posten til fordel for en post som formand for Krifa - en post, han forlod igen efter halvandet år.
Eik Bidstrup oplyser, at han var medlem af Venstre frem til foråret, men ikke har været aktiv i partipolitik de seneste tre år. Traditionelt har Bornholm altid fået valgt én fra Socialdemokratiet og én fra Venstre til Folketinget, men intet er som bekendt sikkert i politik.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.