SVENDBORG: Svendborgs nye kultur- og fritidschef, Søren Thorsager, har en fortid, de fleste embedsmænd vil undgå for alt i verden: Han har været rådmand i Odense for Socialdemokratiet. Men fra 1. oktober træder han i stedet for til byrådssalen ind på rådhuset i Svendborg for at sidde i spidsen for kultur- og fritidsforvaltningen.
- Svendborg fremstår som et fyrtårn indenfor det fynske fritids- og kulturliv. Der ligger et stort potentiale til at få det fyrtårn til at stråle endnu mere i tæt samarbejde med alle de engagerede mennesker, der udgør kultur- og fritidslivet i Svendborg, siger Søren Thorsager. En af de store opgaver der venter ham, er planlægningen af det kommende Landsstævne i 2021 i Svendborg.
Han kommer fra et job som områdechef for jobrehabiliteringen i Odense Kommune. Før det har han været chef for Borgerservice i Odense Kommune og skoleleder for Brobyskolerne i Fåborg-Midtfyn Kommune. Han er oprindelig uddannet lærer, og har siden taget en diplomuddannelse i kommunikation og ledelse. Han har været medlem af byrådet valgt for Socialdemokratiet fra 1994-2008, samt rådmand for henholdsvis Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen, herunder fritids- og kulturområdet.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.