Adskillige kommuner har her efter valget ændret på udvalgsstrukturerne, splittet udvalgsopgaver op og føjet nye udvalg til. Ofte for rent politisk at tilgode se en ny partialliance, så der bliver politiske formandsposter nok.
Men den går faktisk ikke, lyder det nu fra det komunale og regionale tilsyn under Ankestyrelsen i et svar til en konkret kommune fra 27. november.
Fra tilsynet oplyser Trine Roslyng Jensen i et notat, at det er 'Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen ikke lovligt kan ændre på styrelsesvedtægten/udvalgsstrukturen på det konstituerende møde. Den nye kommunalbestyrelse må derfor konstituere sig i overensstemmelse med den udvalgsstruktur, der fremgår af den gældende styrelsesvedtægt på tidspunktet for det konstituerende møde'.
Det er således efter tilsynets opfattelse helt forkert, hvordan det mange steder rundt omkring i landet er blevet håndteret.
Af notatet fremgår det - med henvisning til Styrelseslovens § 2, stk. 2, at kommunerne er henvist til enten at vente, til det nye byråd kan vedtage ændringerne efter nytår - eller få den afgående kommunalbestyrelse til at gøre det, inden den fratræder.
Ændringen skal ske på to møder i kommunalbestyrelsen - med mindst seks dages mellemrum.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.