Ugen begyndte på den kommunale front med udnævnelsen en ny indenrigsminister, Christian Rabjerg Madsen (S), der afløser Kaare Dybvad Bek - og fik ros fra sin tidligere arbejdsgiver i Varde Kommune, som han stadig har orlov fra: Eksborgmester om ny indenrigsminister: Ham kan man regne med.
Ros var der derimod ikke meget af i en række af de begivenheder, der har præget ugen i de øverste kommunale lag. De politiske først: Borgmester på Lolland Holger Schou Rasmussen (S) måtte undskylde, at han fratog byrådsmedlem ordet på et byrådsmøde, ligesom hans kollega i Tønder, Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) måtte erkende, det var en fejl, da han afviste at tage sag om initiativret på dagsordenen.
Til Holger Schous ros skal det nævnes, at han reflekterede over sin manøvre - og over for TV2 Øst sagde, at "man skal jo ikke bruge regler og procedurer til at begrænse og minimere demokratiet, men til at udvide det, og der synes jeg, at jeg begår en eklatant fejl. Og jeg har også over for byrådet beklaget det og undskyldt over for Bente Borreskov", som var den byrådskollega, det gik ud over, da borgmesteren gik for vidt.
Blandt de kommunale topchefer vil mange have lagt mærke til, at dårligt arbejdsmiljø kostede direktør jobbet. Det var Michael Maaløe, men han var ikke det eneste problem i Randers. Hård medarbejderkritik af børn- og skoledirektøren udløste en fyreseddel, men medarbejderne kritiserer også et betændt politisk miljø.
Ret usædvanligt vil Randers nu skære kraftigt ned på svar til politikere, fordi Børn- og skoleforvaltningen skal have arbejdsro i mindst ni måneder,. Derfor vil antallet af besvarelser af spørgsmål fra byrådet blive "minimeret væsentligt".
På Langeland er der også sat et semikolon i et problematisk forkøb i en tilsvarende forvaltning - den sygemeldte børn-, unge- og socialchef Lone Bjerregaard fratræder. Her er forhistorien en kasseret plan for skolestruktur, sager om omsorgssvigt i familieafdelingen, videregivne fortrolige oplysninger i en konkret børnesag samt ledelsesflugt på området.
På det miljømæssige område blev der i denne uge lagt mærke til, at transportminister Trine Bramsen forventer stop for dumpning af slam fra Lynetteholm i Køge Bugt - bemærk ordvalget "forventer".
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.