Traditionelle kønsmønstre holder indvandrerkvinder tilbage

KOLDING: Beskæftigelse skal fremover være det primære redskab i kommunernes værktøjskasse for at sikre en ordentlig integration af flygtninge. Men særligt kvinder fra ikke-vestlige lande kæmper med en række barrierer, som de skal overkomme for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Ifølge Anika Liversage, der er seniorforsker på SFI, er den primære årsag, at kvinderne mangler uddannelse og arbejdserfaring fra hjemlandet. Hun har tidligere lavet en undersøgelse, der viste, at kun 20 pct. af de kvindelige syriske flygtninge havde været i job før krigen. Men i virkeligheden bør det ikke vække undren, for det er i høj grad et skandinavisk fænomen, at så mange kvinder arbejder, forklarede hun på KL’s Integrationstræf.

- Vi skal huske på, at det er danskerne, der er underlige globalt set. Danske kvinder arbejder nemlig ekstremt meget i forhold til kvinder i resten af verden, fortalte hun.

Canadisk inspiration
Anika Liversage fik opbakning fra sin kollega på SFI Frederik Thuesen, der uddybede, at værdiforskelle er en væsentlig del af forklaringen på beskæftigelsesgabet mellem danske kvinder og ikke-vestlige kvinder.

Der er dog flere redskaber, som kommunerne kan tage i brug for at vende den negative tendens. I Canada arbejder de for eksempel intensivt med at bruge de ressourcer, der er i indvandrermiljøer, og man skal derfor passe på med at stemple ghettoer som et negativt fænomen. Forskning tyder nemlig på, at det kan have en gavnlig effekt at bo tæt sammen med landsmænd, fortalte Frederik Thuesen. 

 - I Canada har de i mange år haft en organiseret indsats omkring brobyggende institutioner. De såkalde Community Based Organisations har nemlig langt større gennemslagseffekt i disse miljøer end typiske informationskampagner, fortalte han.

dknyt var til stede ved KL’s Integrationstræf den 13. september, der satte fokus på at få flere flygtninge i job.