Tre år med frihedsforsøg: Medarbejderne oplever større motivation

I tre år har syv forskellige kommuner været frisat fra en række regler og dokumentationskrav inden for dagtilbuds- folkeskole- og ældreområdet. Nu samler en ny rapport fra Vive op på tre års erfaringer med kommunal frisættelse under velfærdsaftalerne.

Ifølge Vives nye rapport har frisættelsen skabt mere mening i arbejdet og bidraget til arbejdsglæden for pædagoger, lærer og social- og sundhedsmedarbejdere.

Blandt medarbejderne på de tre velfærdsområder ser man en mindre stigning i oplevelsen af faglig frihed, hvilket ofte hænger sammen med øget motivation og arbejdsglæde. Det er især de medarbejdere, som har haft mest med velfærdsaftalerne at gøre, der oplever, at frisættelsen har øget deres faglige råderum.

Ifølge Ulf Hjelmar, professor MSO i Vive, er det et vigtigt resultat i sig selv, hvis frisættelsesaftalen kan øge arbejdsglæden i velfærdssektoren:

- Der er udfordringer på de store velfærdsområder med at rekruttere medarbejdere. Derfor er det i sig selv et vigtigt resultat, at frisættelsen i de syv kommuner er med til at gøre arbejdet på skolerne, daginstitutionerne og ældreområdet mere fagligt meningsfyldt og attraktivt.

Rapporten viser dog ikke nogle signifikante ændringer i mængden af sygefravær, eller antallet af medarbejdere der er stoppet i deres ansættelser efter frisættelsen. 

En ændring i kulturen

Et andet resultat af frisættelserne er, at medarbejdere rapporterer, at lederne lytter mere til dem, og at de har mere selvbestemmelse i forhold til, hvordan de bruger deres tid. 

- Arbejdet bygger på en større tillid end tidligere. Det viser sig blandt andet ved, at kommunalpolitikere og forvaltning i højere grad tager stilling til de overordnede mål for det enkelte velfærdsområde, mens de i mindre grad blander sig i hverdagen på den enkelte institution, siger Ulf Hjelmar.

Samtidig fortæller en række ledere, at de oplever øget trivsel og samarbejde med deres lederkollegaer efter frisættelsen, men at ledelsesopgaven også er blevet mere kompleks.

Hos borgerne kan der endnu ikke spores en markant virkning af frisættelsen. På folkeskoleområdet ses der heller ikke markante forskelle på det faglige niveau i afgangsprøverne, trivslen eller fraværet. Dog fremhæver medarbejdere fra området en oplevelse af, at nogle tiltag har haft en positiv effekt for elever med lav motivation i undervisningen. 

I Holbæk, der har været frisat på skoleområdet, bider borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) særligt mærke i, at 72 procent af de medarbejdere, der har været mest involveret i arbejdet med frisættelsen, oplever at frisættelsen har sat elevernes situation og behov i centrum på deres arbejdsplads.

- Det går lige i hjertet, for det var et afgørende mål for os, da vi begyndte på den her rejse. Vi ville sætte skolerne fri til i højere grad at tage udgangspunkt i netop de elever, de havde. Så det er et meget vigtigt resultat i min bog.

Hele rapporten kan læses her.