
Tre SF'ere, som i øjeblikket sidder i hvert sit byråd, er blevet valgt som nye folketingskandidater.
I Frederikssund-kredsen, som dækker Frederikssund og Halsnæs kommuner, har SF valgt Anna Poulsen som ny folketingskandidat, skriver Sjællandske Nyheder.
Anna Poulsen sidder i forvejen i byrådet i Frederikssund, hvor hun er formand for udvalget for skole, SFO og klub, og desuden bl.a. sidder i økonomiudvalget. Bliver hun valgt til Folketinget, vil hun især arbejde for at få budgetloven taget op til revision, så kommunerne får bedre mulighed for at investere i velfærd uden at blive straffet økonomisk, fortæller hun.
I Thisted-kredsen, som dækker Thisted og Morsø kommuner, har partiet valgt Morten Bo Bertelsen som ny folketingskandidat, skriver mediet Her På Øen.
Morten Bo Bertelsen sidder som eneste SF'er i kommunalbestyrelsen i Thisted, hvor han er medlem af social- og seniorudvalget. Trods sin nye status som folketingskandidat er han fortsat kandidat ved kommunalvalget næste år, forsikrer han.
I Egedal-kredsen, som omfatter Egedal og Furesø kommuner, har SF Furesø valgt Jens Skov som folketingskandidat, skriver Sjællandske Medier. Han er i forvejen valgt af SF Egedal, så dermed står hele kredsen nu bag ham.
Jens Skov sidder i byrådet i Egedal, hvor han er formand for skole- og uddannelsesudvalget og medlem af økonomiudvalget. Han er den ene af to SF'ere i byrådet. Bliver han valgt til Folketinget, vil han bl.a. have fokus på at styrke den nære velfærd og forbedre kommunernes økonomi.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.