Der er tale om den såkaldte Netværksprisen 2009, der har betegnelsen 'Erhvervslivets Ridderkors', og er stiftet af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere. Den blev uddelt i går af H.K.H. Prins Joachim.
Vinder i kategorien 'Virksomheder med under 100 ansatte'
blev Jysk Linnedservice i Varde for et utroligt stærkt engagement indenfor forebyggelse, integration og fastholdelse af alle medarbejdere. Hos Jysk Linnedservice går ledelsen langt ud over, hvad man kan forvente i forhold til at integrere og fastholde socialt udsatte medarbejdere.
I kategorien 'Virksomheder med over 100 ansatte' blev vinderen Lalandia A/S, Rødby med begrundelsen, at på trods af virksomhedens beliggenhed i et udkantsområde, formår den at sammensætte en arbejdsstyrke, så den afspejler lokalområdet med en mangfoldighed af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, mennesker med fysiske eller psykiske handicap og udsatte unge.
Allehånde Køkken, København fik årets Særpris med begrundelsen, at virksomheden på flot vis formår at se muligheder frem for forhindringer hos medarbejdere med handicap. Hos Allehånde Køkken har man valgt at fokusere på medarbejdere med hørehandicap ud fra den politik, at det er medarbejdernes evner og viljer, der baner vejen til kokkefaget - og ikke et spørgsmål om, hvorvidt personen kan høre eller ej.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.