Partnerskabet Business Region MidtVest, der er et samarbejde mellem syv midt- og vestjyske kommuner, vil sikre et mere attraktivt Midt- og Vestjylland - bl.a. ved modne lokale produktionsvirksomheder til at kunne tiltrække, modtage og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Det er hhv. Struer, Lemvig, Holstebro, Skive, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Kommuner, der er en del af foreningen, som udbyder et forløb, der skal hjælpe lokale virksomheder med integrationen af udenlandske medarbejdere.
Udfordringen med manglen på faglært arbejdskraft har nemlig været en barriere for vækst gennem de seneste år - også i en række Midt- og Vestjyske virksomheder og særligt inden for industrien. Samlet set er der i år 2040 udsigt til 85.000 færre personer mellem 20 og 69 år i Danmark, og kigger man lokalt på de syv kommuner, som udgør Business Region MidtVest, er det samlede tal 19.900 personer.
Relevante redskaber
En af de lokale virksomheder, som har valgt at deltage i projektet, er Biomar fra Brande.
- Vi har gennem en årrække haft medarbejdere fra Litauen, men nu kigger vi ind i en fremtid, hvor vi vil komme til at rekruttere flere udenlandske medarbejdere. Det kræver, at vi som virksomhed er gearet til det, og her skal der, som altid, arbejdes kontinuerligt både med BioMar-kulturen og integrationen, fortæller Charlotte Prahl, Senior HR Business Partner hos Biomar. Hun fortsætter:
- Gennem projektet har jeg fået nogle relevante redskaber med hjem til at arbejde med adfærd og forandringer internt. Derudover har dialogen med de andre virksomheder været utrolig givende, og det er jo mange af de samme udfordringer, som vi oplever.
Biomar er én af de syv midt- og vestjyske industri- og produktionsvirksomheder, som netop har afsluttet forløbet.
I løbet af 2025 vil Business Region MidtVest sammen med de øvrige partnere fra indsatsen samle alle indsigterne fra projektet og udgive en form for selvhjælpsbog til modning af en virksomhed til internationale medarbejdere.
Om projektet
- Business Region MidtVest og Trekantområdet Danmark er en del af projektet ’Kompetencer til et grønt Danmark’, som bl.a. skal modne lokale produktionsvirksomheder til at kunne tiltrække, modtage og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
- Projektet laves i samarbejde med: Copenhagen Capacity, DI, Kalundborg Kommune, Knowledge Hub Zealand, Holbæk Erhvervsforum, Roskilde Kommune, Business Vordingborg og Stevns Erhverv.
- ’Kompetencer til et grønt Danmark’ er støttet af Erhvervsfremmebestyrelsen og Den Europæiske Union (EU).
Kilde: Business Region MidtVest
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.