
Hvis de mindst udliciterende kommuner kom op på gennemsnittet, ville den samlede udlicitering stige med 4,9 mia. kr. Det viser en undersøgelse, som arbejdsgiverorganisationen
Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS-A) har foretaget for dagbladet Børsen.
- Hvis vi meget beskedent forudsætter, at de dårligste kommuner bliver lige så gode som gennemsnittet, vil de nye regioner og kommuner årligt kunne spare op til 1 mia. kr., siger Henrik Friis, som er konsulent i HTS-A.
Farum i top med udlicitering
Besparelsen ville ifølge undersøgelsen blive endnu større, hvis kommunerne med mindst udlicitering kom op på niveau med de bedste 30 procent, svarende til en udliciteringsgrad på 12,32 procent. Så ville omfanget af udliciterede opgaver vokse med 7,2 mia. kr., hvilket svarer til årlige besparelser på 1,1 pct.
Helt astronomisk ser det ud, hvis alle kommuner lå på niveau med Farum, der ligger i top med en udliciteringsgrad på 33,18 pct. Så ville der blive udliciteret for hele 67 mia. kr. mere hvert
år.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.