
Unge fra landkommuner tager oftere en erhvervsuddannelse end unge fra en af landets større kommuner. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danmarks Statistik.
Landkommunerne udgør to tredjedele af listen over de 25 kommuner, der havde den største andel af unge med en erhvervsuddannelse i 2022. En landkommune defineres ved at have under 30.000 indbyggere i kommunens største by og en jobtilgængelighed under 40.000.
Samtidig ligger to tredjedele af kommunerne på listen i Jylland.
Stabil tendens
Tendensen har ifølge Asger Bromose, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik, været den samme i flere år.
- Det geografiske mønster, vi ser her, har ligget stabilt i en længere årrække. Ser man på udviklingen tilbage fra 2012 og frem, er det stort set de samme kommuner, der har haft højest og lavest andel af grundskoleelever, der har taget en erhvervsuddannelse, siger Asger Bromose i meddelelsen.
Ni ud af ti kommuner med den laveste andel af erhvervsuddannede unge ligger i Nordsjælland og i København.
Disse ti kommuner har den højeste andel af 25-35-årige, som har fuldført en erhvervsuddannelse:
- Læsø: 43,1 pct.
- Nordfyn: 42,0
- Morsø: 41,0
- Langeland: 40,1
- Vesthimmerland: 39,8
- Samsø: 39,6
- Hedensted: 39,2
- Ringkøbing-Skjern: 38,7
- Vejen: 38,4
- Rebild: 37,9
Den laveste andel findes her:
- Gentofte: 9,4 pct.
- Rudersdal: 12,4
- Lyngby-Taarbæk: 13,2
- Frederiksberg: 15,8
- Furesø: 16,6
- Hørsholm: 17,1
- Allerød: 18,0
- Fredensborg: 20,5
- København: 20,6
- Aarhus: 21,1
/ritzau/ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.