TØNDER: De gamle brudlinjer fra seneste byrådsperiode i Venstre i Tønder med tidligere borgmester Henrik Frandsen (Tønder Listen) og nuværende V-spids Martin Iversen som hovedpersoner er ikke helet endnu. Nu har Mathias Knudsen forladt V-gruppen med begrundelse i, at Iversen igen er blevet spidskandidat, oplyser JydskeVestkysten.
Dermed skrumper partiets nuværende byrådsgruppe, i hvert fald midlertidigt, fra seks til fem. Men det er usikkert, hvor længe Mathias Knudsen bliver siddende i byrådssalen. Ved KV21 fik han ikke stemmer nok til at blive valgt, men blev førstesuppleant. Han har dog stort set været med i det politiske arbejde lige siden.
Først indtrådte han som stedfortræder for Mette Bossen Linnet, der var på barsel. Efterfølgende som stedfortræder for Leif Høeg Jensen, der er langtidssygemeldt. Når Leif Høeg Jensen vender tilbage, udtræder Mathias Knudsen af kommunalbestyrelsen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.