
15 kommuner har hævet 2006-budgettet med mellem 7 og 17 procent. I Hirtshals er budgetudvikling i minus 1,6. Se listerne over storforbrugerne og de sparsommelige her
5. JAN 2006 7.02
Det er en skønsom blanding af små og store, jyske og sjællandske, landlige og byagtige kommuner som topper listen over kommuner, som vil bruge flere penge i 2006 end de gjorde i 2005. Det viser Finansministeriets liste over kommunernes budgetterede nettoserviceudgifter i 2006.
7 sjællandske, 7 jyske og 1 fynsk kommune er med på listen over kommuner med den højeste vækst. I parentes er anført merforbruget i kronebeløb:
Frederikssund: 17,0 procent (102 mio.kr.)
Skævinge: 10,0 procent (20 mio.kr.)
Værløse: 9,2 procent (55 mio.kr.)
Fladså: 8,9 procent (18 mio.kr.)
Ørbæk: 8,5 procent (16 mio.kr.)
Rosenholm: 8,4 procent (24 mio.kr.)
Lejre: 8,3 procent (19 mio.kr.)
Bramsnæs: 8,2 procent (23 mio.kr.))
Nørre-Snede: 8,1 procent (17 mio.kr.)
Galten: 8,0 procent (23 mio.kr.)
Gundsø: 7,6 procent (33 mio.kr.)
Jelling: 7,5 procent (13 mio.kr.)
Ry: 7,1 procent (23 mio.kr.)
Læsø: 7,0 procent (6 mio.kr.)
Mariager: 7,0 procent (16 mio.kr.)
(Værløse Kommune, som fusionerer med Farum Kommune, har en særlig aftale med staten, hvor Farum Kommune samtidig har nedreguleret sit budget med samme procentsats.)
Duksene
10 jyske, 3 sjællandske og 2 fynske kommuner er med på listen over kommuner med den laveste vækst i budget 2006:
Farum: -9,2 procent (-71 mio.kr.)
Hirtshals: -1,6 procent (-7 mio.kr.)
Fjerritslev: -0,3 procent (-1 mio.kr.)
Nørre-Rangstrup: 0,0 procent (0 mio.kr.)
Holsted: 0,4 procent (1 mio.kr.)
Otterup: 0,5 procent (2 mio.kr.)
Thyborøn-Harboøre: 0,6 procent (1 mio.kr.)
Sydthy: 0,2 procent (1 mio.kr.)
Thyholm: 1,0 procent (1 mio.kr.)
Fuglebjerg: 1,3 procent (2 mio.kr.)
Egvad: 1,3 procent (4 mio.kr.)
Aarup: 1,4 procent (2 mio.kr.)
Hvidovre: 1,5 procent (25 mio.kr.)
Farsø: 1,5 procent (4 mio.kr.)
Karup: 1,6 procent (3 mio.kr.)
Tal giver ikke mening
Samlet set har landets kommuner en vækst i nettoserviceudgifter på 4,6 procent. Ifølge økonomiaftalen med regeringen fra juni 2005 må væksten kun være 2,7 procent. Det betyder at kommunerne skal finde 2,17 milliarder kroner for at leve op til aftalen.
Finansministeriets liste over budgetudgifter indeholder kun "rå" tal, og tager ikke forbehold for særlige forhold i hver kommune. Det betyder med andre ord at en kommune med lav vækst i virkeligheden godt kan være en af "synderne", mens en kommune med høj vækst kan være tvunget til at sætte udgifterne op, for eksempel på grund af tilflytning.
For eksempel beklager Frederikssund Kommunes borgmester Knud B. Christoffersen (S) at Finansministeriets liste ikke tager højde for at Frederikssund og andre kommuner har mange tilflyttere, som har krav på børnepasning og skoler her og nu.
Han mener ikke at en sammenligning med budget 2005 giver mening.
- Der er ikke ændret på vores serviceniveau i forhold til sidste år. Vi havde også de her udgifter i 2005, de stod bare ikke i budgettet og blev givet som tillægsbevillinger. Man kan kritisere, at vi ikke har overholdt vores budget, men det er ikke rimeligt, at man på den måde sammenligner to budgetter, siger Knud B. Christoffersen til Frederiksborg Amts Avis.
lg
7 sjællandske, 7 jyske og 1 fynsk kommune er med på listen over kommuner med den højeste vækst. I parentes er anført merforbruget i kronebeløb:
Frederikssund: 17,0 procent (102 mio.kr.)
Skævinge: 10,0 procent (20 mio.kr.)
Værløse: 9,2 procent (55 mio.kr.)
Fladså: 8,9 procent (18 mio.kr.)
Ørbæk: 8,5 procent (16 mio.kr.)
Rosenholm: 8,4 procent (24 mio.kr.)
Lejre: 8,3 procent (19 mio.kr.)
Bramsnæs: 8,2 procent (23 mio.kr.))
Nørre-Snede: 8,1 procent (17 mio.kr.)
Galten: 8,0 procent (23 mio.kr.)
Gundsø: 7,6 procent (33 mio.kr.)
Jelling: 7,5 procent (13 mio.kr.)
Ry: 7,1 procent (23 mio.kr.)
Læsø: 7,0 procent (6 mio.kr.)
Mariager: 7,0 procent (16 mio.kr.)
(Værløse Kommune, som fusionerer med Farum Kommune, har en særlig aftale med staten, hvor Farum Kommune samtidig har nedreguleret sit budget med samme procentsats.)
Duksene
10 jyske, 3 sjællandske og 2 fynske kommuner er med på listen over kommuner med den laveste vækst i budget 2006:
Farum: -9,2 procent (-71 mio.kr.)
Hirtshals: -1,6 procent (-7 mio.kr.)
Fjerritslev: -0,3 procent (-1 mio.kr.)
Nørre-Rangstrup: 0,0 procent (0 mio.kr.)
Holsted: 0,4 procent (1 mio.kr.)
Otterup: 0,5 procent (2 mio.kr.)
Thyborøn-Harboøre: 0,6 procent (1 mio.kr.)
Sydthy: 0,2 procent (1 mio.kr.)
Thyholm: 1,0 procent (1 mio.kr.)
Fuglebjerg: 1,3 procent (2 mio.kr.)
Egvad: 1,3 procent (4 mio.kr.)
Aarup: 1,4 procent (2 mio.kr.)
Hvidovre: 1,5 procent (25 mio.kr.)
Farsø: 1,5 procent (4 mio.kr.)
Karup: 1,6 procent (3 mio.kr.)
Tal giver ikke mening
Samlet set har landets kommuner en vækst i nettoserviceudgifter på 4,6 procent. Ifølge økonomiaftalen med regeringen fra juni 2005 må væksten kun være 2,7 procent. Det betyder at kommunerne skal finde 2,17 milliarder kroner for at leve op til aftalen.
Finansministeriets liste over budgetudgifter indeholder kun "rå" tal, og tager ikke forbehold for særlige forhold i hver kommune. Det betyder med andre ord at en kommune med lav vækst i virkeligheden godt kan være en af "synderne", mens en kommune med høj vækst kan være tvunget til at sætte udgifterne op, for eksempel på grund af tilflytning.
For eksempel beklager Frederikssund Kommunes borgmester Knud B. Christoffersen (S) at Finansministeriets liste ikke tager højde for at Frederikssund og andre kommuner har mange tilflyttere, som har krav på børnepasning og skoler her og nu.
Han mener ikke at en sammenligning med budget 2005 giver mening.
- Der er ikke ændret på vores serviceniveau i forhold til sidste år. Vi havde også de her udgifter i 2005, de stod bare ikke i budgettet og blev givet som tillægsbevillinger. Man kan kritisere, at vi ikke har overholdt vores budget, men det er ikke rimeligt, at man på den måde sammenligner to budgetter, siger Knud B. Christoffersen til Frederiksborg Amts Avis.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.