SYDDANMARK: I sidste uge blev Region Syddanmark og PLO Syddanmark enige om at fortsætte forhandlingerne om en ny lægevagtsaftale, der allerede er udløbet, mens det nuværende setup skulle fortsætte, indtil der er indgået en aftale.
Det oplyste i hvert fald regionen, men nu viser det sig at der ikke har været enighed mellem parterne om, hvad det indebar. For lægerne har nu reduceret antallet af kørende vagtlæger om natten fra fem til tre - selv om forhandlingerne om en aftale endnu ikke er færdig.
I forvejen var der uenighed mellem parterne om antallet af konsultationssteder. Den gamle aftale rummede egentlig 21 konsultationsadresser, og stod det til lægerne, skal der i fremtiden blot være en lægevagt syv steder, men indtil forhandlingerne kan sluttes af, var der enighed om at køre videre med ti.
Antallet af læger på vagt om natten regnede regionens cheforhandler Bo Libergren (V) med, også skulle fortsætte på fem, indtil der var enighed om noget andet. Noget overrasket kommenterer han over for DK Nyt, at han kunne forstå, hvis det handlede om at tilpasse lægeantallet på grund af mindre aktivitet - men ikke mindre aktivitet som konsekvens af lavere bemanding.
Formand for PLO i Region Syddanmark Birgitte Ries Møller konstaterer over for DK Nyt, at der lige nu slet ikke er en aftale - fordi den udløb 1. oktober - men mener samtidig, at det sådan set er lægernes ret til at planlægge ordningen. Hun tror på, at parterne nok skal nå en aftale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.