Kommunerne sætter sig sammen med LO og regionerne for at analysere fremtidens personalebehov og uddannelseskrav
Borgmester Erik Fabrin (V), Rudersdal Kommune og formand for KL, frygter, at der i forbindelse med den kommende valgkamp op til folketingsvalget næste år, kan komme så meget mudder i maskinen, at færdiggørelsen af kvalitetsreformen kan komme til at gå ud over det kommunale selvstyre.
I et interview med dknyt bekræfter formanden denne holdning:
Frygter du, at færdiggørelsen af kvalitetsreformen kan blive så stort et tema i den kommende valgkamp, at det kan ende med en reform, der går ud over det kommunale selvstyre?
- På dit direkte spørgsmål er svaret ja, siger Erik Fabrin.
Et spændende halvt år forude
- Da kommunalreformtankerne kom på banen i 2001 havde vi vores betænkeligheder. Selve reformen blev potentialet til et styrket kommunalt selvstyre. Kommunerne har selv opbygget 98 særdeles bæredygtige enheder. Nu er kommunerne borgernes hovedindgang til det offentlige system.
- Med kvalitetsreformen er vi tilbage ved udgangspunktet. Regeringen kan understøtte det kommunale selvstyre. Eller den kan vælge at spole filmen tilbage og køre forbi kommunerne. Der er tre spor mulige:
- Enten kan regeringen vælge en kontraktpolitik mellem Folketinget og borgerne uden om kommunalbestyrelserne. Så forsvinder kvalitetsløftet.
Så er der Socialdemokraternes forslag om ens regler og borgerrettigheder. Det kræver en stribe regler og reguleringsudstyr. Så gøres der indhug i det kommunale selvstyre.
- En tredje mulighed er en erkendelse af, at kvalitet og service er noget, der skabes af mennesker. Af et sammenspil mellem medarbejdere og borgere. Det kræver, at medarbejderne har en ordentlig ledelse, med de kompetencer der kræves for at sørge for, at medarbejderne får de uddannelsesmuligheder, de har brug for. Det var det, der var hele meningen med kommunalreformen. Vi har skabt organisationen, og vi hviler ikke på laurbærrene. Vi går et spændende halvt år i møde, siger KL?s formand.
Kortlægning af fremtidens behov
- I begyndelsen af april holder vi en høring med LO og regionerne for at prøve at kortlægge, hvilke behov, vi har i fremtiden, og hvordan vi lever op til dem. Det handler bl.a. om at definere kravene til uddannelser og kompetencer. Vi skal naturligvis også se på, hvad regeringen kan yde i form af regelforenkling og færre dokumentationskrav. Jo færre kræfter vi skal bruge til det, jo flere har vi frigjort til at løse de opgaver, vi egentligt har, nemlig at tage os af borgerne.
Penge og kvalitet hænger altid sammen
- De nye kommunale enheder blev skabt, fordi der skulle være sammenhæng, kvalitet og effektivitet hos alle til at løse borgernes krav. Derfor skal vi heller ikke i den sidste ende glemme, at der altid er en sammenhæng mellem kvalitet og penge, siger borgmester Erik Fabrin, der torsdag formiddag går på talerstolen i Aalborg, for at aflægge sin første formandsberetning oven på et af de mest turbulente år af de mange, hvor han var været med i toppen af KL.
Hvis den efterfølgende debat viser, at der er grund til at rejse yderligere spørgsmål overfor reformens fader, indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), er de delegerede så heldige, at han står klar til at gå på talerstolen umiddelbart efter Erik Fabrin.
Mødet mellem dknyt og Erik Fabrin fandt sted i formandskontoret i KL?s nye særdeles gedigent indrettede bygning på Amagersiden af København. Til stede i lokalet var også kommunikationschef Steen Dahl Pedersen. Desværre glemte Deres udsendte at spørge, om det var for at sikre, at han ikke var for hård ved formanden, eller for at sikre, at formanden ikke kom til at udtale sig forkert. Den gåde vil nok forblive uløst.
(Foto: Lisbeth Thorlacius)
I et interview med dknyt bekræfter formanden denne holdning:
Frygter du, at færdiggørelsen af kvalitetsreformen kan blive så stort et tema i den kommende valgkamp, at det kan ende med en reform, der går ud over det kommunale selvstyre?
- På dit direkte spørgsmål er svaret ja, siger Erik Fabrin.
Et spændende halvt år forude
- Da kommunalreformtankerne kom på banen i 2001 havde vi vores betænkeligheder. Selve reformen blev potentialet til et styrket kommunalt selvstyre. Kommunerne har selv opbygget 98 særdeles bæredygtige enheder. Nu er kommunerne borgernes hovedindgang til det offentlige system.
- Med kvalitetsreformen er vi tilbage ved udgangspunktet. Regeringen kan understøtte det kommunale selvstyre. Eller den kan vælge at spole filmen tilbage og køre forbi kommunerne. Der er tre spor mulige:
- Enten kan regeringen vælge en kontraktpolitik mellem Folketinget og borgerne uden om kommunalbestyrelserne. Så forsvinder kvalitetsløftet.
Så er der Socialdemokraternes forslag om ens regler og borgerrettigheder. Det kræver en stribe regler og reguleringsudstyr. Så gøres der indhug i det kommunale selvstyre.
- En tredje mulighed er en erkendelse af, at kvalitet og service er noget, der skabes af mennesker. Af et sammenspil mellem medarbejdere og borgere. Det kræver, at medarbejderne har en ordentlig ledelse, med de kompetencer der kræves for at sørge for, at medarbejderne får de uddannelsesmuligheder, de har brug for. Det var det, der var hele meningen med kommunalreformen. Vi har skabt organisationen, og vi hviler ikke på laurbærrene. Vi går et spændende halvt år i møde, siger KL?s formand.
Kortlægning af fremtidens behov
- I begyndelsen af april holder vi en høring med LO og regionerne for at prøve at kortlægge, hvilke behov, vi har i fremtiden, og hvordan vi lever op til dem. Det handler bl.a. om at definere kravene til uddannelser og kompetencer. Vi skal naturligvis også se på, hvad regeringen kan yde i form af regelforenkling og færre dokumentationskrav. Jo færre kræfter vi skal bruge til det, jo flere har vi frigjort til at løse de opgaver, vi egentligt har, nemlig at tage os af borgerne.
Penge og kvalitet hænger altid sammen
- De nye kommunale enheder blev skabt, fordi der skulle være sammenhæng, kvalitet og effektivitet hos alle til at løse borgernes krav. Derfor skal vi heller ikke i den sidste ende glemme, at der altid er en sammenhæng mellem kvalitet og penge, siger borgmester Erik Fabrin, der torsdag formiddag går på talerstolen i Aalborg, for at aflægge sin første formandsberetning oven på et af de mest turbulente år af de mange, hvor han var været med i toppen af KL.
Hvis den efterfølgende debat viser, at der er grund til at rejse yderligere spørgsmål overfor reformens fader, indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), er de delegerede så heldige, at han står klar til at gå på talerstolen umiddelbart efter Erik Fabrin.
Mødet mellem dknyt og Erik Fabrin fandt sted i formandskontoret i KL?s nye særdeles gedigent indrettede bygning på Amagersiden af København. Til stede i lokalet var også kommunikationschef Steen Dahl Pedersen. Desværre glemte Deres udsendte at spørge, om det var for at sikre, at han ikke var for hård ved formanden, eller for at sikre, at formanden ikke kom til at udtale sig forkert. Den gåde vil nok forblive uløst.
(Foto: Lisbeth Thorlacius)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
