Liberal Alliances og De Konservatives spidskandidater, Henrik Dahl og Niels Flemming Hansen, blev begge valgt til EU-Parlamentet, og begge forlader nu Christiansborg til fordel for Bruxelles og Strasbourg.
Hos de Konservative overtages mandatet af Frederik Bloch Münster, som er partiets første suppleant i Sydjyllands Storkreds, og som har været særlig rådgiver for Niels Flemming Hansen under valgkampen. Han kommer fra Esbjerg, er uddannet cand.scient.pol. og har bl.a. arbejdet for partiet som særlig rådgiver.
For Liberal Alliance vil det være Carl Andersen, der skal i Folketinget. Også han er sit partis første suppleant i Sydjyllands Storkreds. Han blev i 2013 som 18-årig valgt til byrådet i Vejen, flyttede undervejs i perioden til København og har været formand for Liberal Alliances Ungdom, hvor han blev væltet på anklager om ikke at have taget krænkelsessager alvorligt. Han er ansat i Dansk Erhverv.
ak/Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.