Vandsektoren: En enestående udviklingsmulighed for Danmark

Af Paul Hegedahl

Her på dknyt.dk skrives meget om vand i mange forskellige sammenhænge. Der er en stigende erkendelse af, at både, lokalt, regionalt, nationalt og internationalt må vand have større opmærksomhed. Vand kan både skabe liv og udvikling samt forårsage katastrofer, hvis denne ressource ikke håndteres på rette måde.

Det Konservative Folkeparti kommer nu med et forslag om at styrke udviklingen af nye vandteknologier med kr. 200 millioner. Miljøministeren er positiv, men det virker, som om han synes, at det er et stort beløb at satse. Han har netop udsendt et strategioplæg ’Vækst med omtanke’, der ikke er særligt præcist med hensyn til vandsektoren, men blot foreslår, ’at der oprettes en teknologiudviklingsfond, der skal bidrage til, at vandsektorens egen indsats i teknologiudvikling styrkes’.

Det virker ikke særlig gennemtænkt, når man ser på mulighederne i et overordnet perspektiv.

Internationalt er opmærksomheden om vand stærkt stigende. Konferencen ’Fifth World Water Forum” blev afholdt i Istanbul medio marts 2009. I den forbindelse udsendte FN sin 3. udgave af rapporten om Verdens vandsituation: ”Water in a Changing World”.

På trods af tidligere tiltag og mål bliver de globale vandproblemer større. FN har beregnet, at 1,1 milliard mennesker lever uden rent drikkevand. Omkring 70 pct. af verdens ferskvand bruges til vanding. Tæt på 40 pct. af verdens befolkning vil i 2015 have problemer med at få adgang til ferskvand. Verdens befolkning vokser med 2,5 milliarder mennesker frem til år 2050, og det meste af tilvæksten sker i lande, hvor man i forvejen mangler vand.

Stor indtjeningsmuligheder
Om mindre end en menneskealder vil mere end 25 pct. af Jordens befolkning bo i lande med næsten kronisk mangel på vand. Andre steder er der for meget. Tørke det ene sted, oversvømmelser det andet. Og som næsten daglige eksempler viser det, mere og mere ekstremt.

I 1995 sagde den højt respekterede vicepræsident i Verdensbanken, professor Ismail Serageldin, nuværende direktør for Biblioteket i Alexandria: 'Hvis dette århundredes krige har handlet om olie, så vil det næste århundredes komme til at handle om vand'. Klimaændringer og vand kender ingen grænser. Og dog har menneskeheden i næsten hele sin historie forsøgt at regulere netop vand inden for nationale grænser, med sørgelige konsekvenser.

Gennem en bevidst indsats fra den danske regering, koordineret med dansk forskning og industri, er der en mulighed for at skabe et nyt industriboom for Danmark. På et område, der som vindmølleindustrien er i fuld overensstemmelse med billedet af Danmark som foregangsland på klimaområdet og humanitær tænkning. Det handler om vand og vandteknologi. Et område, hvor danske virksomheder allerede besidder afgørende viden og innovativ teknologi.

Ud over indflydelsen på Danmarks omdømme taler vi rent kommercielt om meget store indtjeningsmuligheder. I dag omsætter den danske vandsektor for 18 milliarder kroner om året. På verdensplan er omsætningen 2.800 milliarder kroner og forventes at stige med ti procent om året. Så eksportpotentialet er stort.

Vand under kontrol
Den amerikanske professor S. L. Hall har udtalt: ’Fremtidens muligheder ligger inden for innovation sammen med verdens fattige. Der er kun 800 millioner mennesker, som tjener mere end 15.000 dollar om året, men fire milliarder mennesker, der har mindre end 1500 dollar om året'. Og de tal er blevet endnu mere alarmerende det seneste 1½ år.

Er der noget, de fleste af disse fire milliarder mennesker - og millioner af arter af planter og dyr - virkelig mangler, er det vand - under kontrol. Der er ikke tale om kommerciel udnyttelse, men om hjælp til selvhjælp. Hjælp til at bringe dette livsvigtige element under kontrol.

Er vi i stand til at levere dem vand og vandteknologi til en rimelig pris, kan vi bidrage til at øge disse menneskers økonomi ved at give dem bedre dyrkningsmuligheder, skabe øget velstand og dermed købekraft til andre varer. Og, ikke mindst skabe mere fred. I virkeligheden er kampen om vandressourcerne en særdeles hyppig årsag til krig.

Dansk Industri og Teknologirådet vurderer, at Danmark er blandt de lande i verden, der har de bedste forudsætninger i form af viden og ressourcer til at levere fremtidens vandløsninger. Vi har allerede en eksport af vandteknologi for syv mia. kr. årligt, og store og mindre danske virksomheder udvikler stadig nye og fremtidsrettede teknologier på vandområdet.

Pris som olie
Også Den Danske Vækstfond er overbevist om de meget store muligheder i CleanTech - ikke mindst på spildevandområdet. Det er perspektivrige projekter netop i vandteknologi, der får store internationale banker til at være meget opmærksomme på de enorme muligheder – også for forholdsvis sikre investeringer - der er i vandteknologi.

Det forventes, at prisen på rent vand i en nær fremtid vil blive lige så høj som olie. Det er humanitært uholdbart og et problem, der må løses gennem nytænkning og nye teknologier. Selv om udgangspunktet er humanitær tænkning - dvs. at teknologierne skal være enkle og priserne overkommelige - vil investering i denne sektor globalt kunne betale sig.

Nogle eksperter på området mener, at verden har vand nok. Problemet er fordelingen og altså ikke en vandkrise. Oven i købet har økonomer regnet ud, at der er et 'vandskel' i verden, hvor det ikke kan betale sig at fragte vand over. Hvordan de så end prissætter følgevirkningerne af manglen og fordelingen. Den giver sig bl.a. udtryk i, at mindst fem millioner mennesker, størstedelen børn, hvert år dør af vandrelaterede sygdomme. Og, som skrevet: Manglen på vand i store dele af verden betyder desuden, direkte og indirekte krige.

Den indiske verdenskendte fysiker Vandana Shiva siger i sin bog 'Krig om vand': 'Den menneskeskabte knaphed på vand og de allesteds forekommende konflikter om vandet kan reduceres, hvis man indser, at vandet er en fælles ressource'. Hertil kan man tilføje: - og at man udvikler nye teknologier til transport, fordeling og behandling af denne ressource.

Omvendt og kreativt
Det handler imidlertid ikke udelukkende om teknologier til flytning af vand. 97 procent af vandet her på kloden er saltvand. 96,5 pct. af saltvand er ifølge vandeksperten Marq de Villiers ('Water: The Fate of our most precious Ressource') ferskvand. Mulighederne inden for afsaltningsteknologi er enorme. Afsaltning er for øjeblikket et kontroversielt emne på grund af energiforbruget og dermed CO2-udledningen. I dag er det stadig betydeligt billigere at transportere vand via akvædukter/rørledninger selv over lange afstande, men også på det område forskes der – og den forskning er værd at understøtte med offentlige midler.

Man kan også tænke omvendt og kreativt. Det gør nogle danske forskere, der er i færd med at gensplejse og udvikle ris og andre landbrugsplanter, der kan dyrkes og vandes med saltvand. Her er muligheder for nogle særdeles spændende tværfaglige kombinationer. Og det er forhåbentlig en mere farbar vej end forsøgene med genmodifikation af tørkeresistente ris, der har medført andre store problemer.

Endelig ligger der et utroligt stort forsknings- og udviklingsområde inden for stadig bedre metoder til at spare på vandet - uden det går ud over livskvaliteten. Ligeledes et område, hvor Danmark besidder stor viden.

Det humanitære synspunkt
Med de nationaløkonomiske briller på er det billigere at flytte, afsalte, rense og spare på vandet end at føre direkte eller indirekte krige om denne ressource. Og det vil skabe liv - ikke død.

Den 29.–31. oktober 2009 er Dansk Vand- og Spildevandsforening vært for International Water Associations konference om vand og energi i København, og som bekendt er Danmark vært for klimakonferencen, COP15 30. november-11. december 2009 i København. Her har Danmark – både den offentlige og den private sektor – muligheden for at stille sig i spidsen for udviklingen af vandteknologien - fra såvel en humanitær som en kommerciel vinkel. Det humanitære synspunkt er vigtigt. Vandana Shiva siger i sin bog: 'Forslaget om at give alle ressourcer en markedsværdi som løsning på den økologiske krise svarer til at tilbyde sygdommen som kur.'

Forudsætningen for, at Danmarks enestående indsats på vandområdet, er, at der er bred politisk enighed om vor egen planlægning og gennemførelse i praksis på alle niveauer, og at mulighederne ikke forskertses ved at blive genstand for politiske særstandpunkter uden reelt indhold. Der skal lægges en helhedsstrategi - underbygget tværfagligt af den store viden på området, som det danske samfund besidder.

Samlede pakker
Den danske regering og lovgivning kan støtte udviklingen på flere måder. Både gennem støtte til udvikling, forskning og eksport, men også ved at lovgive på en sådan måde, at teknologierne bliver taget i brug i Danmark. Dermed bliver de både gennemtestede og kan blive brugt til demonstration for potentielle kunder fra hele Verden. Begge dele vil være en form for garanti og sikkerhed for alle interessenter.

Det ville være en god form for støtte, hvis der blev sat penge af til en række praktiske aktiviteter på kommunalt og regionalt plan, hvor kommunerne arbejder sammen med forskere og industrien. På den måde kan man samle erfaringer fra praksis lige fra idéstadiet til den daglige administration og vise politikerne og myndighederne i ind- og udland/potentielle kunder, hvordan fuldskalastørrelse fungerer. Danmark kan således sælge såvel produkter som viden i samlede ’pakker’.

Firkantet udtrykt vil en sådan form for støtte skabe et betydeligt bedre, mere holdbart og langsigtet grundlag for vækst end tilskud til nye vinduer og reparationer af tage på parcelhuse – men selvfølgelig er det nok ikke så let forklarligt rent vælgermæssigt.

Ja, der er økonomisk krise og ja, gemytterne er meget optaget af meningsmålinger og blokdannelser. Kan de ansvarlige dog ikke alligevel enes om, at denne enestående mulighed skal anvendes konstruktivt og i enighed? Nu!