
VARDE: I Varde har borgerne de potentielt bedste muligheder for at have adgang til udvalgte idrætsfaciliteter, lyder det fra kommunen på baggrund af en analyse fra Kaas & Mulvad, der har sammenholdt antal idrætsfaciliteter med indbyggertal.
- Jeg er stolt og glad for denne førsteplads. Ikke så meget for placeringens skyld, men fordi Varde Kommune med de mange faciliteter giver gode rammer for de stærke lokale fællesskaber omkring foreningslivet. De fællesskaber betyder meget for lokalsamfundene, og de udgør på mange måder de stærkeste kulturbærere i kommunen, siger Lisbet Rosendahl (V), formand for udvalget for Kultur og Fritid.
De mange idrætsfaciliteter er også gode for folkesundheden og livskvaliteten.
- Varde Kommune har en ambition om at være den sundeste kommune i landet, det kræver, at vi har mange gode idrætsfaciliteter. Derfor ligger førstepladsen i fin forlængelse af vores ambitioner indenfor sundhed og motion. Derudover er bevægelse og motion kilder til livskvalitet, så de mange idrætsfaciliteter påvirker kommunen positivt på flere fronter. Derfor er det en fantastisk førsteplads for os.
De følgende kommuner på samme rangliste er Struer, Ringkøbing-Skjern, Faaborg-Midtfyn, Skive, Allerød, Herning, Læsø, Odshered og Guldborgsund.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.