dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Varde ringer gæld fra ejendomsskat hjem

Oftest er det ikke nødvendigt at true med bål og brand, da langt de fleste skyldnere er interesserede i at få afviklet deres gæld hurtigst muligt
14. JUL 2016 9.19

VARDE: Efter gældsinddrivelsessystemet EFI blev suspenderet i september 2015 har Varde på linje med mange andre kommuner konstateret et markant fald i overførsler fra Skat, men lykkes nu med at omlægge sin indsats i jagten på de manglende skattekroner, oplyser kommunen.    

Skat inddriver således ikke længere automatisk de penge, som kommunerne har til gode hos borgere gennem eksempelvis ejendomsskatter - og  forventer, at inddrivelsen af gæld tidligst kan normaliseres i 2019.

Indtil da foregår gældsinddrivelse manuelt, og derfor er der mange borgere, der ikke vil blive tvunget til at betale eksempelvis deres ejendomsskat, da kommunerne ikke har samme beføjelser som Skat til at trække direkte fra lønnen.

Opkrævningsafdelingen rykker i første omgang alle nye gældsposter automatisk. Herefter går man til manuel sagsbehandling af kravet, f.eks. ved at ringe til den pågældende borger, der ikke har betalt. Opkaldet skal først og fremmest gøre opmærksom på problemet og fokuserer derefter på en betalingsaftale, hvis borgeren ikke ligger inde med beløbet.

Oftest er det nemlig ikke nødvendigt at true med bål og brand, da langt de fleste er interesserede i at få afviklet deres gæld hurtigst muligt. Den ekstraordinære indsats har i de tre seneste kvartaler betydet indkasserede beløb på knap 1 mio. kr., godt 1 mio. kr. og knap 4 mio. kr.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/varde-ringer-gaeld-fra-ejendomsskat-hjem

GDPR