Der skal altid være navneforbud i straffesager, indtil en dommer har taget stilling til sagen. Det mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen. Han vil ændre retsplejelovens regler for navneforbud og derfor drøfte spørgsmålet om en ændring i retsplejeloven med justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Meldingen kommer i forbindelse med en sag, hvor den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen er tiltalt for at besidde omfattende overgrebsmateriale med børn samt en børnesexdukke. I fredags skrev flere medier om tiltalen mod den tidligere minister uden at nævne hans navn. Kort tid efter diskuterede brugere på sociale medier, hvem der kunne være tale om.
Henrik Sass Larsen havde anmodet om, at der blev nedlagt navneforbud. Spørgsmålet skulle være behandlet mandag i Københavns Byret. Men søndag meddelte hans forsvarer Peter Lundmark Jensen, at begæringen om navneforbud frafaldt. Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig.
Ritzau/lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.