VEJEN: De Konservative stormer frem og får med seks mandater tredjeflest efter Venstre, der går et tilbage til ni og Socialdemokratiet, der holder sine otte på trods af en mindre tilbagegang i antal stemmer.
Liberal Alliance, som De Konservative er i valgforbund med, mister sit mandat og ryger helt ud. Samme skæbne overgår Enhedslisten, mens Nye Borgerlige kommer ind med et enkelt mandat.
De tre partiers spidskandidater, Jørgen Thøgersen (S), Frank Schmidt-Hansen (K) og Morten Thorøe (V) trak sig hurtigt tilbage, da resultatet forelå, erfarede TV Syd, men efter kort tid kom Morten Thorøe ud fra lokalet.
- Nogle har lavet aftaler på forhånd, sagde han til tv-stationen.
- Jeg synes, det er stærkt overraskende, at vi som det største parti bliver sendt uden for døren. Stoleleg er åbenbart vigtigere for Konservative og Socialdemokratiet.
Nuværende borgmester Egon Fræhr (V) genopstiller ikke, så der skal findes en ny borgmester. De 12 ud af 27 mandater, som Morten Thorøe og Venstre har bag sig rækker muligvis ikke.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.