
På Læsø kan kommunalpolitikerne sagtens indgå politiske studehandler på herretoilettet uden at holde nogen udenfor. Samtlige medlemmer af den ni mand store kommunalbestyrelse er nemlig mænd.
Læsø er dog ene om slet ikke at have kvindelige folkevalgte, og andelen af kvindelige kommunalpolitikere nu er den højeste nogensinde, nemlig 36 pct. Men hvis man ønsker fuld ligestilling, er der stadig et stykke vej, viser tal fra Danmarks Statistik.
Kun i fem kommuner har borgerne valgt flest kvinder, nemlig i Gladsaxe, Gentofte, København, Rødovre og Frederiksberg.
Som det fremgår af kortet herover, er der størst ligevægt mellem mænd og kvinder i Østdanmark. De 11 kommuner med størst andel af kvinder ligger da også øst for Storebælt. Først som nummer 12 dukker Viborg op med 45 pct. kvinder.
Her er andelen af kvinder størst - tal i pct.:
- Gladsaxe 64
- Gentofte 58
- København 55
- Rødovre 53
- Frederiksberg 52
- Roskilde 48
- Rudersdal 48
- Bornholm 48
- Egedal 48
- Furesø 48
- Greve 48
Samme mønster går i øvrigt igen, når man ser på borgmesterposter: Ud af 20 kvindelige borgmestre finder man kun fem vest for Storebælt, nemlig i Frederikshavn, Herning, Silkeborg, Odder og Billund.
Lavest andel af kvinder findes her - med tal i pct.:
- Læsø 0
- Struer 14
- Fanø 18
- Brønderslev 19
- Morsø 19
- Vallensbæk 20
- Langeland 20
- Billund 20
- Brøndby 21
- Thisted 22
Det er blandt lokalpolitikere over 55 år og især over 65 år, der er den største overvægt af mænd. Derimod har de 20-24-årige som den eneste aldersgruppe fået valgt flere kvinder end mænd.
Artiklen er den anden i en miniserie om Danmarks Statistiks opgørelse af KV21-valgresultatet. Se også:
Serien fortsætter i morgen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.