VIBORG: Ved en stikprøve af brugen af registre har Viborg Kommune konstateret en række formodede overtrædelser af de interne retningslinjer, oplyser kommunen.
Der er tale om, at fem ansatte over en periode på seks måneder formodes at have lavet op mod 500 uberettigede registeropslag.
Tre af de fem medarbejdere har modtaget en tjenstlig advarsel, mens to medarbejdere påtænkes bortvist for de formodede brud på retningslinjerne. Det fremgår ikke, hvor i organisationen de arbejder.
- Det er afgørende vigtigt, at borgerne kan stole på, at medarbejdere i Viborg Kommune kun bruger offentlige registre i arbejdsmæssig sammenhæng. Derfor tager vi denne sag meget alvorligt. Også selv om vi ikke har nogen indikationer på, at oplysningerne er blevet misbrugt, siger direktør for Økonomi, IT og Personale Klaus Christiansen.
Kommunen har påbegyndt en anmeldelse til Datatilsynet og vil følge tilsynets anbefalinger i forhold til den videre proces. Samtidig vil kommunen gennemgå sine procedurer for stikprøvekontrol og indskærpe reglerne om brug af registre.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.