HOLBÆK: Café-livet i Holbæks hovedstrøg, Ahlgade, har fået et nyt indslag, som mange borgere og turister er grundigt trætte af. En stadigt stigende bestand af måger har bredt sig fra havnen og fjorden og ud over det meste af byen. I Ahlgade - byens forretnings - og cafégade - generer de aggressive måger, der bl.a. går til angreb på cafébordcenes lækkerier og de opstillede affaldsspande.
Jeppe Søndergaard, Holbæk Kommunes teknik- og miljøchef, har ikke nogen løsning på problemet, og han afviser overfor nordvestsnyt.dk at kommunen vil begynde at plaffe løs på mågerne. Han forklarer, at kommunen ikke bare kan gå ud og begynde at rydde ud i mågebestanden ved for eksempel at skyde fuglene. For det kræver tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.
- Der er i hvert fald ikke noget at gøre i mågernes yngletid, som er lige nu, siger han til avisens hjemmeside.
Også kommunens folk klager over mågerne, der i nattetimerne i jagten på noget spiseligt kaster sig over affaldsspandene og spreder indholdet ud over gaden og fortovene.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












