AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
Visualisering af det moderniserede Odense Stadion.
Graa Arkitekter

Vindere fundet til modernisering af Odense Stadion

Odense Kommune har udpeget totalrådgiver og hovedentreprenør til stadionprojekt til 210 mio. kr., der skal stå klar til krav i 2028.
24. APR 2026 11.46

ODENSE: Odense Kommune har fundet vinderne af udbuddet om modernisering af Odense Stadion, som skal opgraderes til at leve op til krav fra FIFA og Divisionsforeningen frem mod sommeren 2028. Seks virksomheder var prækvalificeret til at afgive endelige tilbud på opgaverne som hovedentreprenør og totalrådgiver. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Tilbudene er nu blevet evalueret, og valgene er faldet på CJ Anlæg A/S som hovedentreprenør, mens CCO-TBL Konsortie skal være totalrådgiver. Konsortiet består af Christensen & Co. Arkitekter og Thing Brandt Landskab med WSP som underrådgiver. Begge vindere har tidligere erfaring med stadionprojekter i henholdsvis Fredericia og Køge.

Moderniseringen af Odense Stadion indebærer blandt andet, at stadionets hjørner lukkes, alle tilskuerpladser overdækkes, og antallet af toiletter fordobles. Samtidig udvides antallet af boder, og der sker forbedringer af VIP-faciliteterne i et parallelt projekt.

- Siden 1941 har Odense Stadion været centrum for fællesskab og sportslige mirakler. Nu tager vi et vigtigt skridt i den planlagte modernisering, så vi også i fremtiden kan få store oplevelser og superligafodbold i idrætsbydelen Bolbro, siger Peter Rahbæk Juel (S), der er borgmester i Odense Kommune.

Arbejdet forventes at begynde i juni med nedtagning af det eksisterende tag, mens projektet ventes færdigprojekteret i september, så første byggefase kan igangsættes. Moderniseringen skal gennemføres, mens der fortsat spilles kampe på stadion.

Efter udbudsafgørelsen følger nu en standstill-periode på 10 dage, før kontrakterne kan endeligt underskrives, og arbejdet kan gå i gang. Projektet har en samlet forventet pris på 210 mio. kr.

amp

 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vindere-fundet-til-modernisering-af-odense-stadion

GDPR