I vismandsrapporten indgår et kapitel om jobcenterreformen. Vismændene giver her det råd, at reformen bør udsættes, indtil det nuværende beskæftigelsessystem er evalueret.
Kravet vækker modstand i KL:
- Det er vi lodret uenige i. Det er rigtigt, at der er iværksat en evaluering af det samlede beskæftigelsessystem. Den er i gang, og fortsætter uanset jobcenterreformen. Men det er en stor misforståelse, at denne evaluering skulle give svaret på, om kommunerne skulle overtage hele opgaven. Den beslutning er truffet, og kommunerne har vist sig at være opgaven moden. KL har fulgt jobcentrenes resultater tæt, og pilotjobcentrene har generelt klaret sig fuldt ud på højde med de statslige dele af jobcentrene , siger adm. direktør Peter Gorm Hansen.
I deres rapport fremhæver vismændene risikoen for, at kommunerne ikke vil formidle jobs på tværs af kommunegrænsen.
- Det er en påstand, der med mellemrum er blevet luftet de sidste to til tre år, typisk af DA, DI og LO, der sad tungt på, det tidligere AF-system. Men der er endnu ingen, der har været i stand til at fremvise et konkret eksempel på, at det er sket. Og det giver heller ingen mening, at kommunerne skulle ønske at afsætte en ukvalificeret ledig til en lokal virksomhed, hvis der kan findes en mere kvalificeret. Kommunen har en klar erhvervspolitisk interesse i, at kommunens virksomheder får den arbejdskraft, som de efterspørger. Og en lige så klar interesse i, at virksomhederne opfatter jobcentret som en troværdig samarbejdspartner. Desuden understøtter jobnet.dk, at indsatsen går på tværs af kommunegrænserne.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.