AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Vold mod lokale og regionale politikere er stigende

En ny rapport viser, at chikane og vold mod politikere er et stigende problem på tværs af EU.
7. APR 2026 15.11

Det er ikke kun i Danmark, at lokale og regionale politkere i højere grad oplever at blive udsat for vold og trusler. En ny rapport fra Europarådets Kongres for lokale og regionale myndigheder viser, at der i de seneste år er sket en klar forværring af sikkerheden for lokale og regionale politikere.

Ifølge rapporten ser eskaleringen af volden og chikanen ud til at hænge sammen med polarisingen af europæisk politik og samfundet generelt. 

Ikke alle Europarådets medlemsstater er påvirket i samme grad, men alle oplever en større grad af chikane.

Især det faktum, at lokale og regionale politikere er mere tilgængelige for vælgere end nationale politikere, gør dem særligt sårbare. Derudover giver sociale medier også borgerne mulighed for at konfrontere politikerne mere direkte og anonymt og sprede hadefuldt indhold.

Kirstine Bille (SF), 1. viceborgmester Syddjurs Kommune, medlem af KL’s Internationale udvalg og medlem af Europarådets Kongres for lokale og regionale myndigheder, er bekymret for udviklingen.  

- Debatten i Kongressen viste med al tydelighed, at vold og chikane bliver mere og mere normalt. I Danmark har vi udarbejdet retningslinjer for hvordan, politikerne kan arbejde med at forebygge og håndtere chikane, trusler, hærværk og vold, som også anbefales i rapporten. Men det er vigtigt, at vi stadigvæk har fokus på problemerne, så vi sikrer en politisk mangfoldighed, hvor vi evner at være uenige og alligevel finde løsninger på svære problemer, siger hun.

Rapporten kommer med en række anbefalinger til både de lokale og regionale politikere og til medlemsstaterne om, hvordan man kan arbejde på at vende udviklingen.

Det er bl.a. vigtigt, at der tales åbent om vold og chikane og at politikerne selv husker den gode tone.

Læs hele rapporten her.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vold-mod-lokale-og-regionale-politikere-er-stigende

GDPR