dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Voldsomme regnskyl bliver stort kommunalt problem

Kommunerne bliver i de kommende år bliver stillet over for hidtil usete problemer med at håndtere stigende regnmængder, viser ny undersøgelse
13. MAR 2006 9.06
En ny undersøgelse bekræfter kommunernes formodning om, at der er sket en stigning i hyppigheden og intensiteten af regnskyl, skriver Berlingske Tidende. Undersøgelsen, som er den første af sin slags, er foretaget af det rådgivende ingeniørfirma COWI i samarbejde med vand- og miljø-instituttet DHI.

Projektleder Karsten Arnbjerg fra COWI, er overrasket over, at ændringerne allerede nu er så markant.
- Vi ser nu klimaændringer, man for fem år siden troede ville indtræde i løbet af de næste 100 år, siger han.

Gigantisk kloak-renovering forude
Skybruddene er ifølge undersøgelsen taget til i styrke og hyppighed med omkring 20-25 procent i løbet af de seneste blot 25 år, og det har allerede forårsaget talrige mindre oversvømmelser i nogle bydele.
Oversvømmelserne bliver meget større i fremtiden, med mindre kommunerne indretter kloakkerne og byerne på at modtage kaskaderne, påpeger COWI.

Gamle kloakker skal renoveres i videre omfang end hidtil antaget, nye kloakledninger skal kunne håndtere mere vand og byernes stenbro må i stigende omfang vige for grønne områder, der tillader vandet at sive ned i jorden i stedet for at sejle rundt i gaderne.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/voldsomme-regnskyl-bliver-stort-kommunalt-problem

GDPR