STEVNS: En af de centrale personer i det forløbende Venstre-interne slagsmål på Stevns har meldt sig som mulig modkandidat mod den siddende borgmester Mogens Haugaard Nielsen, som partiets lokale vælgerforening har besluttet at udfordre som spidskandidat til KV17. Det er tidligere vælgerforeningsformand, og før da tidligere partiafhopper og tidligere udvalgsformand, Flemming Petersen, der vil gøre et nyt forsøg på at gå efter posten.
Flemming Petersen forsøgte allerede ved første borgmesterkandidat-opstillingsmøde forgæves at få vælgerforeningsbestyrelsens støtte, men i stedet blev han bestyrelsesformand, blot for at nedlægge hvervet, da bestyrelsens foretrukne udfordrer blev slået snævert af Mogens Haugaard Nielsen. Et forløb der udspandt sig over en kort periode i august sidste år.
Også omkring årsskiftet 2015-2016 var Flemming Petersen ude i en omskiftelig periode, da han først meldte sig ud af Venstre for at blive løsgænger og umiddelbart efter valgte i stedet at udtræde af byrådet og melde sig ind i partiet igen. Allerede dengang erklærede han sig klar til at genopstille til KV17.
mk
OPDATERING 31. januar 2016: Flemming Petersen præciserer at han ved sidste årsskifte forlod Venstres byrådsgruppe, men ikke opgav sit partimedlemskab, og at han netop forlod Stevns Byråd for at kunne bevare medlemskabet af Venstre som parti. Han afviser derfor at være partiafhopper og at hans partitilhørsforhold har været omfattet af nogen omskiftelighed.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.