Viborgs borgmester Ulrik Wilbek (V) er ny formand for bestyrelsen for Midtjyllands Lufthavn i Karup. Ny næstformand er partifællen Dorthe West, borgmester i Herning. Begge er udpeget for de næste fire år på et konstituerende møde, oplyser lufthavnen.
Wilbek afløser Holstebro-borgmester H.C. Østerby (S) på formandsposten. Østerby fortsætter i bestyrelsen sammen med endnu en stribe borgmestre, byrådsmedlemmer, erhvervsfolk og en enkelt kommunaldirektør. Til forretningsudvalget blev udover Wilbek og West udpeget borgmester Mads Jakobsen (V) fra Struer, Martin Jakobsen (K) fra Silkeborg og direktør i Peter Larsen kaffe Claus Bertelsen fra Viborg.
Lufthavnen blev etableret i 1965 af de midt- og vestjyske kommuner og ejes i dag på andelsbasis af de ni kommuner Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skive, Struer og Viborg. For fem år siden skiftede den navn fra Karup Lufthavn til Midtjyllands Lufthavn. Lufthavnen har været lukket i perioder under corona, men genåbnede senest sin rute til København sidst i september.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.