
Med 115 nye smittede siden mandag viser dagens tal fra Statens Serum Institut, at smitteniveauet fortsætter på samme niveau som den seneste uge eller to, efter at det lå lavt sommeren over.
Men samtidig er der en tendens til, at smitten spreder sig mere ud over hele landet.
Hvor otte kommuner i går lå over 20 smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge, gør kun seks i dag. Det er:
- Aarhus 75,4
- Ishøj 30,6
- Brøndby 28,6
- Randers 27,6
- Høje-Taastrup 25,6
- Gentofte 20,1
I Norddjurs og Silkeborg er niveauet faldet til henholdsvis 16,2 og 17 smittede pr. 100.000 indbyggere på en uge.
Af de seks, som stadig ligger over 20, er Ishøj endda den eneste med stigende tal, mens de øvrige er faldet. Og i Ishøj er det blot to nye smittede siden i går, der får niveauet til at stige.
Kun 21 har ingen nye
Til gengæld er smitten nu bredt til stede i hele landet. Kun 21 kommuner har ikke haft nye tilfælde den seneste uge. Det er Læsø, Lemvig, Syddjurs, Samsø, Ikast-Brande, Billund, Fanø, Haderslev, Tønder, Aabenraa, Nordfyn, Kerteminde, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Køge, Odsherred, Frederikssund, Fredensborg, Allerød, Dragør og Bornholm.
Se tal fra alle kommuner på seruminstituttets interaktive kort.
Siden i går har Aarhus haft flest nye smittede, nemlig 39.
København har 17, Aalborg har syv, Randers har fem, Odense og Ballerup fire nye smittede siden mandag. Resten af kommunerne har færre.
Flest indlagt i Midt- og Nordjylland
Mens antallet af nye smittede er stabilt, stiger antallet af indlagte en smule med to til i alt 18. Der er fortsat én i respirator på intensiv afdeling.
Flest er indlagt i Midtjylland og Nordjylland, nemlig fem i hver region. En af de indlagte i Nordjylland er i respirator. Fire er indlagt i Region Sjælland, tre i Hovedstaden og en i Syddanmark.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.