dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

14 kommuner nomineret til Bedst på Nettet 2003

Kommuner, biblioteker og daginstitutioner indstillet til de prestigefyldte priser 21. november
12. NOV 2003 8.59
Nomineringen til prisuddelingen "Bedst på Nettet 2003" er afsluttet. Fem kommuner skal konkurrere om prisen i kategorien 'Kommuner og amter':
Odder, Lyngby-Taarbæk, Kolding, Rødekro og Søllerød kommuner. I kategorien medvirker også Sønderjyllands og Fyns amter.

Dommerpanelets specialpris for 'Bedste og mest brugervenlige anvendelse af digital signatur' skal gå til enten Ebeltoft, Gentofte, Københavns eller Odense Kommune. Også portalen Virk.dk deltager i denne kategori.

I kategorien 'Social og sundhed' har panelet blandt andet nomineret den integrerede daginstitution ?Blæksprutten? i Københavns Kommune og Skovbørnehaven i Bjerringbro Kommune.

I kategorien 'Kulturinstitutioner' skal bibliotekerne i Silkeborg, Helsingør, Fredericia, Kolding og
Frederiksberg
dyste om prisen.

I alt 7 kategorier er klar til prisuddelingen, som foretages af videnskabsminister Helge Sander (V) 21. november i København. Prisvinderen udpeges af Bedst på Nettets dommerpanel.

De nominerede har i løbet af året alle fået tildelt fire eller fem 'netkroner' af sekretariatet for 'Bedst på Nettet', som hører til under Videnskabsministeriet.
Man kan stadig nå at tilmelde sig Bedst på Nettets prisuddeling 'Kåring og Netværk 2003', som finder sted fredag den 21. november 2003 på Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/14-kommuner-nomineret-til-bedst-paa-nettet-2003

GDPR