Af Knud Abildtrup
AALBORG: Mødet, der sædvanen tro foregår i Aalborg Kongres- og Kulturcenter, er blevet kaldt kommunalpolitikkens fætter-kusine-fest. Og ingen tvivl om, at mulighederne for at møde parti- og interessefæller og netværke i korridorerne er en høj motivationsfaktor for at komme med på det, der også er KL's delegeretmøde.
Jan Trøjborg (S) skal vælges som formand, og hele bestyrelsen skal sammensættes. Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) skal hilse fra regeringen, og ved bordene vil byrådsmedlemmerne også kunne møde en del af de folkevalgte fra Christiansborg, hvis møder torsdag-fredag er aflyst af samme årsag.
Politisk må man forvente, at regeringens udmeldte nulvækst vil komme i fokus - og vel også Trøjborgs ønske om at lade velhavende pensionister selv betale for velfærdsydelser.
KL oplyser, at 1623 alt i alt er tilmeldt mødet, og heraf er de 1095 byrådsmedlemmer.
dknyt rapporter løbende fra topmødet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.