I alt er 17 kommuner med i Undervisningsministeriets landsdækkende forsøg med online-sygeundervisning for børn med langvarigt skolefravær. Og i nogle kommuner er onlineundervisningstilbuddet allerede klar til at modtage de første elever.
Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.
- Skolen skal være for alle. Også dem, der har svært ved at være fysisk tilstede. Derfor laver vi nu forsøg med onlineundervisning. Vi skal undersøge, om det kan få flere elever med i fællesskabet, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og fortsætter:
- Jeg er glad for, at kommuner på tværs af landet er med til at gøre os klogere på området. Nu skal vi se, hvad der virker. Og hvordan vi får flere elever tilbage i klasselokalet.
De 17 deltagende kommuner
- Aalborg Kommune
- Ballerup Kommune
- Faaborg-Midtfyn Kommune
- Gladsaxe Kommune
- Greve Kommune
- Haderslev Kommune
- Helsingør Kommune
- Herning Kommune
- Hjørring Kommune
- Holbæk Kommune
- Hvidovre Kommune
- Lyngby-Taarbæk Kommune
- Næstved Kommune
- Roskilde Kommune
- Rudersdal Kommune
- Slagelse Kommune
- Vesthimmerlands Kommune
Alle kommuner har frem til 3. marts 2025 haft mulighed for at søge om at være med i forsøgsordningen, der giver deltagerkommunerne mulighed for at fravige enkelte regler i folkeskoleloven, som gør det muligt at oprette et kommunalt onlineundervisningstilbud, der kan gå på tværs af skoler og kommuner.
Oprindelig var der lagt op til, at 30 kommuner kunne deltage i forsøgsordningen.
- Forsøget er en del i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram fra marts 2024. Forsøget går i gang i starten af 2025 og afsluttes med udgangen af 2028.
- Senest i 2029 præsenteres folkeskoleforligskredsen for erfaringerne fra forsøget og tager stilling til, om der skal foretages lovændringer på baggrund heraf.
Forsøget at til formål at:
- afprøve kommunale onlineundervisningstilbud, hvor elever med langvarigt bekymrende fravær får undervisning, trænes i at deltage i et socialt fællesskab og oplever en skolehverdag.
- kommunale onlineundervisningstilbud i kombination med andre pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige indsatser understøtter, at elever med langvarigt bekymrende fravær hurtigere vender tilbage til den fysiske undervisning i deres klasse.
- at få viden om, hvorvidt og hvordan kommunale onlineundervisningstilbud i kombination med andre pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige indsatser kan understøtte, at elever med langvarigt bekymrende fravær får undervisning, trænes i at deltage i et socialt fællesskab og oplever en skolehverdag, samt at eleverne vender tilbage til den fysiske undervisning i deres klasse.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.