Indenrigsministeriet har for 2022 fordelt for 360 mio. kr. særtilskud og for 200 mio. kr. lånedispensationer til henholdsvis 17 og 14 kommuner. Otte kommuner er med i begge puljer.
Særtilskuddene er målrettet "vanskeligt stillede kommuner". Det er der 49 kommuner, der selv mener, de er, og har søgt puljen. Ved udvælgelsen af 17, der får, og fordelingen af pengene har Indenrigsministeriet "prioriteret at yde tilskud til de kommuner, hvor udfordringerne er flest og størst", oplyser ministeriet.
Allerflest og -størst er de i tre af de 17 kommuner, hvor Indenrigsministeriet tilbyder et flerårigt partnerskab, hvor der kan aftales et særtilskud over flere år. De tre er Lolland, Langeland og Læsø kommuner, og hensigten med partnerskabet er, at de får "rum til mere langsigtede investeringer i tiltag, der kan forbedre kommunens situation", begrunder indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S).
De 360 mio. kr. i særtilskud gives med følgende beløb til følgende kommuner, hvoraf de med stjerne * markerede kommuner også indgår i puljen med lånedispensationer:
- 120 mio. kr. Lolland
- 37 mio. kr. * Langeland
- 35 mio. kr. Bornholm
- 18 mio. kr. Guldborgsund
- 16 mio. kr. * Morsø
- 14 mio. kr. Vordingborg
- 13 mio. kr. Brønderslev
- 13 mio. kr. * Hjørring
- 13 mio. kr. * Vesthimmerland
- 12 mio. kr. * Jammerbugt
- 12 mio. kr. * Lemvig
- 12 mio. kr. Nordjurs
- 12 mio. kr. Tønder
- 12 mio. kr. Halsnæs
- 12 mio. kr. Albertslund
- 5 mio. kr. * Læsø
- 4 mio. kr. * Ærø
Foruden de nævnte har Aabenraa Kommune fået en mio. kr. til det tyske mindretal. Ellers er kriterierne for tildelingen 1. demografiske og socioøkonomiske udfordringer, 2. aktuelle økonomiske udfordringer og 3. vedvarende økonomiske udfordringer.
Lånedispensationer er givet med følgende beløb til følgende kommuner:
- 32 mio. kr. Hjørring
- 28 mio. kr. Randers
- 19 mio. kr. Frederikshavn
- 19 mio. kr. Jammerbugt
- 19 mio. kr. Holstebro
- 13 mio. kr. Morsø
- 13 mio. kr. Rødovre
- 12 mio. kr. Vesthimmerland
- 11 mio. kr. Odsherred
- 11 mio. kr. Vallensbæk
- 6 mio. kr. Læsø
- 6 mio. kr. Langeland
- 6 mio. kr. Ærø
- 5 mio. kr. Lemvig
Kilde: Indenrigsministeriet
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.