Over de kommende fire år vil satspuljen hvert år få tilført 20 mio. kr. af de penge, som en stor svindelsesag har lænset satspuljen for. Det er besluttet af de oprindelige forligspartier bag satspuljen, som er alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten.
Det samlede beløb er forsat usikkert, og derfor er det i første omgang besluttet at tilbageføre i alt 80 mio. kr. til satspuljen i perioden 2019-2022. Midlerne i 2019 fordeles med 10 mio. kr. til socialområdet og 10 mio. kr. til ældreområdet til udmøntning med satspuljen for 2019.
Det mistænkte underslæb i Socialstyrelsen er foreløbig opgjort til ca. 111 mio. kr., men fortsatte undersøgelser kan få beløbet til at vokse. Det er dog også muligt, at hele beløbet ikke stammer fra satspuljemidler, men muligvis fra midler, som organisationer eller kommuner har til gode.
Derudover administrerer Socialstyrelsen en række andre ordninger, herunder udlodningsmidler, som også kan være omfattet af det mistænkte underslæb, oplyser Finansministeriet. Når det hele er opgjort, vil det resterende beløb blive overført til satspuljen gennem finansloven for 2020.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.