I alt 21 kommuner er med i den nye "Flere skal med 3"-pulje, som i år og næste år skal udbrede en model, som skal gøre op med langvarige kontanthjælpsforløb. Det er målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som så vidt muligt skal sikres helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet.
En af kommunerne er Køge, som har modtaget godt 1,5 mio. kr. fra Star, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
- Med projektet får borgerne en hurtigere afklaring på, hvad der er næste skridt i deres forløb. Det giver ro i maven hos den enkelte, og samtidig får vi udnyttet arbejdskraften bedst muligt til gavn for hele samfundet, siger borgmester Marie Stærke (S).
Pengene skal bruges på løn til medarbejdere, så der bliver flere ressourcer til at hjælpe borgerne videre på rette vej. I Køge drejer det sig om en gruppe på 274 borgere.
Særligt psykisk sårbare
"Flere skal med" begyndte som et satspuljeprojekt i 2017.
I alt 88 kommuner deltog i første runde, som sluttede i august 2019. Anden runde slutter i juni i år, og to af de deltagende kommuner er her i gang med en model, som særligt skal hjælpe psykisk sårbare borgere ind på arbejdsmarkedet - den såkaldte IPS-indsats, som 17 af de 21 nye kommuner vil arbejde med.
"Flere skal med 3" løber frem til december næste år.
Se mere om projektet og de deltagende kommuner her.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.