SYDDANMARK: 25.000 ansatte i Region Syddanmark skal i fremtiden lade smøgerne ligge i tasken, så længe de er på arbejde. Regionen vil nemlig indføre rygeforbud på samtlige arbejdspladser i organisationen, skriver DR Syd.
På de fire syddanske sygehuse er det allerede forbudt at tænde en cigaret i arbejdstiden - både indendøre og udenfor. Den rygepolitik eller noget lignende skal udbredes til resten af regionens arbejdspladser, siger regionsdirektør Jane Kragelund.
- Vi er jo én organisation, og derfor vil vi gerne have, at man har det på samme måde, uanset om man er ansat på et sygehus eller i regionrådshuset, siger hun til DR Syd.
Lone Rasmussen er med i arbejdsgruppen som medarbejdernes repræsentant. Hun mener, at det er helt naturligt at få en fælles rygepolitik.
- Ellers kan det give frustrationer hos medarbejderne, hvis vilkårene ikke er ens for de ansatte. Det er jo den samme arbejdsplads, siger hun til DR Syd.
Ifølge den foreløbige plan vil den fælles rygepolitik komme på hovedudvalgets dagsorden til godkendelse i starten af april og vil træde i kraft i sensommeren 2019.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.