300 børn foran dommer i nyt kriminalitetsnævn

Godt 600 børn og unge mellem 10 og 17 år har været for en dommer i det nye Ungdomskriminalitetsnævn, der her i januar fylder et år. Cirka halvdelen af dem er børn fra 10 til 14 år - og dermed under den kriminelle lavalder - viser en aktindsigt, som Ritzau har fået fra nævnet.

Blandt sagerne drejer de 308 sig således om den yngste gruppe, mens unge mellem 15 og 17 år tegner sig for 294. I Dansk Socialrådgiverforening vækker det høje antal børn og helt unge bekymring. For de er under den kriminelle lavalder og burde i stedet hjælpes med en socialfaglig indsats i kommunen, siger formand Mads Bilstrup.

- Vi kan se, at der også blandt de 10- til 12-årige er flere, der har fået meget hårde sanktioner. Enkelte er røget på sikrede institutioner, hvilket kan være meget voldsomt, når man ikke er ældre, siger Mads Bilstrup.

Nævnsmøderne foregår i en retsbygning og har en dommer for bordenden. Det kan få børn og unge til at identificere sig som kriminelle, mener han.

- 10-14-årige ved måske, at de har gjort noget forkert, men de ser ikke sig selv som kriminelle. Når de kommer i nævnet, så er der risiko for, at de inde i deres egne hoveder får den tanke, at de er kriminelle. Det er aldrig sundt, siger Mads Bilstrup.

Børns Vilkår: Voldsomt og traumatiserende
Også Børns Vilkår, som har været bisidder for flere børn og unge, er kritisk og så hellere forebyggelse frem for de sanktioner, som nævnet kan beslutte.

- Der kan sidde 15-20 mennesker omkring den unge. Og selvom alle gør sig umage for at være imødekommende, så er det meget voldsomt og for nogle nærmest traumatiserende. Andre føler sig store og vigtige i hele det setup, hvilket kan stigmatisere dem som kriminelle. En forebyggende indsats kunne have skubbet dem i anden retning, siger juridisk seniorrådgiver Ingrid Dall.

Nævnet blev oprettet af den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Målet er, at børn og unge, der begår kriminalitet, hurtigt skal stilles til ansvar, så de mærker, at deres handlinger har konsekvenser.

Nødvendig hjælp
Den oplevelse får flere, siger Lone Tind Jensen, der er medlem af nævnet for Esbjerg Kommune.

- Vi har haft sager, hvor jeg kan se, at barnet eller den unge får en forskrækkelse. At de forstår, at den handling, som de har begået, er alvorlig. Det samme gør deres forældre. Jeg tror, at det her redder nogen, inden de ryger helt ud over kanten, siger Lone Tind Jensen.

Hun oplever desuden, at nogle børn og unge endelig får den hjælp, som de har behov for. Det skyldes, at kommunerne har pligt til at sætte de foranstaltninger i gang, som nævnet træffer beslutning om.

Blandt kritikere af nævnet er eksperter i strafferet, som peger på, at det undergraver børn og unges retssikkerhed, at det kun i få tilfælde er muligt at indbringe en afgørelse for Ankestyrelsen.

Desuden er det betænkeligt, at barnet kun beskikkes en advokat, hvis sanktionen er meget indgribende, for eksempel en anbringelse.

- Voksne, som er sigtede, har ret til en advokat. Det har børn og unge under 15 år kun i nogle tilfælde, og det er skævt, siger advokat Jesper Nikolajsen, der med kontorer i blandt andet Aalborg og Aarhus har specialiseret sig i børne- og familieret.

Ritzau