Hvordan sikrer vi mangfoldighed, i en tid hvor det er kassetænkning og økonomistyring, der synes at styre den indsats vi har i forhold til dem som har allermest brug for hjælp?
Det sætter LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud fokus på den 25. og 26. april på sit årlige landsmøde. Et landsmøde der i år samler tæt på 500 mennesker.
På landsmødet vil socialordfører Mette Frederiksen (S) debattere med socialudvalgsformand i Frederiksberg, Tina Gonzáles-Schelbek (K) om, hvordan vi sikrer bredden i viften af tilbud.
Formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen og formand for Rådet for socialt udsatte, Jann Sjursen vil tale om hvilken mangfoldighed brugerne af de sociale tilbud har brug for. Og Svend Eriks Schmidt vil fortælle om, at der er mange måder at lære på.
- Jeg synes, det er vigtigt, at vi er nogen der tager op, hvad det virkelig handler om, nemlig virkelige mennesker. Mennesker som har brug for tilbud, der matcher deres behov og ikke kommunernes behov for økonomistyring.
- I det lange løb betaler det sig for alle, at den enkelte borger får den rette indsats og det rette tilbud til den rette tid. Det er egentlig ikke så svært, udtaler Geert Jørgensen, direktør for LOS.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.