AALBORG: Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) vil sende sag om kritiseret kommunalt betalt reception for 3F-medlemmer i 2019 til tilsynet, skriver Nordjyske. Et kritikpunkt har været, at det først efter afholdelsen blev afklaret, at det var Erhvervskontoen i borgmesterens afdeling, der betalte de 222.249 kr., receptionen kostede.
- Hvis der er skabt tvivl om, hvorvidt det, vi har foretaget os, er lovligt, så synes jeg, vi skal sende den her sag til tilsynet, når vi har økonomiudvalgsmøde på mandag. Så må tilsynet vurdere, om det er inden for reglerne eller ej, siger han til avisen.
Receptionen overholdt ikke kommunens generelle retningslinjer for velkomstreceptioner, men behøvede det ifølge eventchef Søren Thorst heller ikke, når midlerne kom fra Erhvervskontoen. De midler blev altså først efterfølgende bevilget. Skulle tilsynet vurdere, at der er sket brud på kommunalfuldmagten, ændrer det ikke på borgmesterens tillid til eventchefen: "Min tillid til eventchefen er usvækket", siger Thomas Kastrup-Larsen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.