
AARHUS: Efter ældrerådmand Jette Skives (DF) udmelding om at hun nu er indstillet på at droppe opretholdelse af fogedforbuddet mod TV2's dokumentar om forholdende på plejehjemmet Kongsgården, opfordrer Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard (S) hende til at gøre noget ved sagen.
Jette Skive bemærkede i sin tilkendegivelse tidligere tirsdag, at hun ikke ønsker at stå alene med det juridiske ansvar, og at hun derfor ønsker sagen i byrådet. Men det er ikke nødvendigt, mener borgmesteren.
- Byrådet har allerede tilkendegivet sin holdning, i og med at 29 af 31 byrådsmedlemmer bakker op om en offentliggørelse. Jette Skive har således både byrådets og min opbakning til at undlade at søge fogedforbuddet opretholdt, siger Jacob Bundgaard i en kommentar.
Han kalder det 'hendes beslutning', om Aarhus Kommune skal gå videre med sagen og kræve en permanentgørelse af fogedforbuddet, eller om sagen skal droppes. Jette Skive havde bedt borgmesteren om at indkalde til et ekstraordinært byrådsmøde hurtigst muligt, men det bliver der ikke umiddelbart noget af.
Hos TV2 ser nyhedsdirektør Mikkel Hertz frem til at kunne vise tv-dokumentaren i sin helhed. Hidtil er kun nogle klip fra udsendelsen offentliggjort af Ekstra Bladet. Samtidig er han tilfreds med, at Jette Skive foruden opgivelsen af fogedforbuddet også vil trække en kommunal politianmeldelse af tv-stationen tilbage.
- Det er glædeligt, at man vil rydde op i sin egen baghave frem for at skyde på budbringeren, siger han til Ritzau.
TV2 vil dog ikke programsætte dokumentarudsendelsen, før man har modtaget en endelig meddelelse fra landsretten om, at forbuddet ophæves. Det betragter Mikkel Hertz dog som en formalitet på baggrund af rådmandens tilkendegivelse, siger han til Ritzau.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.