AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Økonomien på socialområdet rækker ikke til det stigende antal aarhusianere med behov for støtte. Alene i år står området til at overskride budgettet med 150 mio. kr.
Aarhus Kommune

Aarhus forventer et minus på 150 millioner

Den ansvarlige rådmand inviterer nu byrådets partier til at drøfte, hvordan der kan sikres økonomisk balance med en ventet omstillingsplan.
28. JAN 2026 6.41

AARHUS: Aarhus Kommune forventer at overskride budgettet på socialområdet med 150 mio. kr. i år. 

Nu er socialforvaltningen klar med et udkast til en omstillingsplan, som skal sikre balance på området. Omstillingsplanen er politisk besluttet i forbindelse med budgetaftalen for 2026.

Rådmand for socialområdet i Aarhus Michael Christensen (LA) har derfor indkaldt byrådets partier til at drøfte elementerne i omstillingsplanen. Den rummer både administrative besparelser, et lavere serviceniveau på dele af socialområdet og lukning af tilbud eller indsatser.

- Det forslag drøfter jeg de kommende uger med partierne, så vi sammen kan forholde os til, hvilken service aarhusianerne kan forvente på social- og beskæftigelsesområdet, siger Michael Christensen i en pressemeddelelse.

Stigende udgifter til socialområdet er en national udfordring. Alene i Aarhus Kommune er udgifterne til det specialiserede voksenområde steget med 54 pct. siden 2012. Samtidig er antallet af voksne med en social indsats steget med 41 pct. I samme tidsperiode er befolkningstallet kun steget 17 procent.

Det er forventningen, at omstillingsplanen kan blive behandlet i byrådet til foråret. 

lal

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aarhus-forventer-et-minus-paa-150-millioner

GDPR