
AARHUS: Ti kommunale plejehjem i Aarhus får de næste to-tre år vide rammer til at udfordre regler, arbejdsgange og får mulighed for at afprøve nye løsninger. Kommunen frisætter dem med kick-off torsdag, oplyser Social-, Bolig- og Ældreminsteriet.
- Aarhus tager i dag hul på at udfordre både egne og statslige regler på ti plejehjem, og jeg kunne ikke være en gladere minister. Projektet flugter rigtig godt med regeringens ambitioner for ældreområdet. Om at sætte fornuft over flueben. Menneske over system, siger ældreminister Mette Kierkgaard (M).
De ti plejehjem peger selv på, hvad de ønsker at arbejde med for at skabe bedre hjem sammen med beboerne og gode, attraktive arbejdspladser for ledere og medarbejdere. Foreløbige idéer spænder bredt fra at arbejde med velfærdsteknologiske løsninger til mere fleksible arbejdsgange.
- Ambitionen er, at frisættelse giver mulighed for mere nærvær og omsorg ud fra den enkeltes ønsker og behov - og større tillid og handlemuligheder til lokal ledelse og medarbejders faglighed, siger rådmand for Sundhed og Omsorg Christian Budde (V).
Et af de fritsatte er Plejehjemmet Åbygård, der gerne vil være et profilplejehjem med fokus på livsglæde, siger forstander Marlene Wegener:
- Vi drømmer om at skabe et plejehjem med plads til endnu mere nærvær, spontanitet og livsglæde for vores beboere. For os er det vigtigt, at beboere og pårørende i samarbejde med medarbejderne og gode lokale kræfter får mulighed for at prioritere netop de indsatser og aktiviteter, som giver vores plejehjem værdi. Det tror vi på, at vi kan opnå gennem højere selvstyring på bl.a. økonomi og ved at tilpasse arbejdsgange til vores plejehjem, siger hun.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.