VIBORG: Viborg Kommune har nu været gennem de sager, hvor ansatte har foretaget uberettigede registeropslag om borgere og konkluderer, at der i alt har været 477 registeropslag, oplyser kommunen.
Som tidligere nævnt var fem medarbejdere mistænkt for at have foretaget opslagene. To er blevet bortvist, to har fået en skriftlig advarsel, mens advarslen mod den femte nu er trukket tilbage. Gennemgangen viste, at det opslag, der var baggrund for advarslen, var i fuld over ensstemmelse med reglerne.
- Vi ser meget alvorligt på sagen, og forskellen i reaktionerne skyldes, at der er markant forskel på de overtrædelser, som de enkelte medarbejdere har gjort sig skyldige i, siger direktør for Beskæftigelse, Økonomi og Personale i Viborg Kommune, Klaus Christiansen.
Hastesager først
Kommunen har som det første i sidste uge informeret 22 borgere med hemmelig adresse om, at deres oplysninger var blevet tilgået.
- Det har været en stor opgave at gennemgå alle sager og sikre præcis information, og det er grunden til, at hovedparten af de berørte borgere bliver kontaktet nu, siger Klaus Christensen.
De resterende 455 involverede borgere får i dag besked via den digitale post. Derudover opretter kommunen en hotline for borgere, der har været ude for de uberettigede opslag i deres registreringer hos kommunen.
- Der er intet, der indikerer, at oplysningerne er blevet misbrugt eller videregivet, men derfor har alle borgere alligevel krav på klar besked. Derudover vil jeg på vegne af Viborg Kommune sende en stor undskyldning til alle berørte borgere, for der er ingen tvivl om, at det er ubehageligt at få besked om, at andre uberettiget har tilgået dine personlige oplysninger, siger Klaus Christiansen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.