Ifølge en ny analyse fra Ældre Sagen bliver ældreområdet nedprioriteret i langt de fleste kommuner, selvom der via økonomiaftalen mellem KL og regeringen faktisk er kommet flere penge til netop ældreområdet.
I 2024 blev der afsat 1,25 milliarder kroner til det stigende antal ældre, men under halvdelen endte med at blive brugt på ældreområdet.
Hertil kommer de 125 mio. kr., som kommunerne fik til kvalitetsløft af ældreplejen med aftalen om en ældrereform.
- Det er ganske enkelt uforsvarligt. Når man politisk beslutter at afsætte midler for at sikre en værdig alderdom, og de så ikke bliver brugt til formålet, så bryder man altså tilliden, ovenikøbet i det år hvor ældreloven blev vedtaget siger formand for Ældre Sagen Bjarne Hastrup.
Ældre Sagen har opstillet en indikator for, hvordan ældreområdet bliver prioriteret i forhold til kommunernes samlede udgifter - dvs ældreudgifterne for ældre over 80 år set i forhold til kommunens samlede udgifter pr. borger. Konklusionen er, at i 92 ud af 98 kommuner faldt prioriteringen af ældreområdet fra 2023 til 2024.
- Kommunerne bruger flere penge samlet set pr. person, men ældreudgifterne følger ikke med. Det er en fejlprioritering, som politikerne lokalt må stå på mål for, siger Bjarne Hastrup.
Plejehjem og plejeboliger
På landsplan faldt de samlede udgifter pr. ældre over 80 år fra 182.785 kr. i 2023 til 175.318 kr. i 2024. Det er især udgifter til plejehjem og plejeboliger, der ikke følger med.
- Der er kommuner, hvor ældreudgifterne er faldet med over 10 procent. Det kan mærkes i hverdagen. Mindre personale, mindre tid, og i sidste ende en ringere pleje. Det er ikke værdigt, siger Bjarne Hastrup.
Mens nogle kommuner peger på, at “sund aldring” betyder, at færre ældre har brug for pleje, afviser Ældre Sagen, at det kan forklare udviklingen fra 2023 til 2024.
- Det her handler ikke om, at de ældre pludselig ikke har brug for hjælp. Det handler om, at kommunerne har valgt at bruge pengene på noget andet, siger Hastrup, der opfordrer kommunalpolitikerne til at reagere.
- Budgetforhandlingerne for 2026 er i gang. Første skridt er at sikre, at budgettet på ældreområdet følger med udviklingen i antallet af ældre, og at kommunerne rent faktisk bruger midlerne fra staten til ældreområdet. Ellers svigter kommunen sit ansvar. Det her er ikke bare kolde tal, det er rigtige mennesker, der betaler prisen, siger formanden for Ældre Sagen.
Se undersøgelsen her.
FAKTA: Nøgletal fra Ældre Sagens analyse
- Kommunerne fik i 2024 ekstra 1,25 mia. kr. til stigende antal ældre – men brugte under halvdelen på ældreområdet.
- Kun fire kommuner hævede udgifterne pr. 80+ årig.
- Indikatoren for ældreprioritering faldt i 92 kommuner. Dvs. at ældreudgifterne pr. 80+ årig faldt i forhold til kommunens samlede udgifter pr. borger.
Kilde: Ældre Sagen
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
