
RINGKØBING-SKJERN: Når en forælder drikker for meget eller har et andet rusmiddelproblem, rammer det hele familien. Derfor tilbyder Ringkøbing-Skjern Kommunes Rusmiddelcenter gratis hjælp gennem Familien i Fokus (FIF), hvor både forældre og børn kan få støtte til at bryde uhensigtsmæssige mønstre og skabe bedre trivsel.
Ifølge socialrådgiver og behandler Birthe Rindom er børn, der vokser op i familier med et rusmiddelproblem, i større risiko for selv at få problemer senere i livet. I FIF får familierne et frirum til at tale åbent om det svære, med støtte fra både rusmiddelbehandlere og familiekonsulenter.
Samtalerne tilpasses børnenes alder, så de trygt kan sætte ord på deres oplevelser.
- Når vi inddrager børnene i samtalerne, tilrettelægger vi samtalerne på børnenes præmisser, f.eks. ved at inddrage leg eller tegnefilm om problematikken omkring rusmidler, forklarer Birthe Rindom.
Mange tøver med at søge hjælp, fordi de føler skam eller tror, børnene ikke mærker noget, hvis de ikke ser den voksne beruset. Men børnene mærker hurtigt forandringer i stemning og adfærd, fortæller Birthe Rindom.
- De lider under det og bekymrer sig, siger hun.
Du kan læse mere om FIF-tilbuddet og Rusmiddelcenterets øvrige tilbud på her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.