Ældrepleje er højt på vælgernes dagsorden

Skal en robot stå for støvsugningen? Skal små plejecentre sammenlægges til store enheder? Og hvor meget skal de ældre betale for deres mad?

Ældrepleje er ofte til debat i kommunalpolitik, og i en ny rundspørge fra Voxmeter, hvor 1.317 personer har svaret, udpeger flest vælgere emnet ældrepleje som vigtigst for dem ved kommunalvalget.

- Ældreområdet fylder mere og mere i bevidstheden hos vælgerne og i øvrigt også hos kommunalpolitikerne, siger Kurt Houlberg, professor ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Det hænger selvfølgelig sammen med, at der bliver flere ældre i samfundet, og at flere har behov for kommunal service på ældreområdet, tilføjer han.

Et af de steder, hvor ældreplejen fylder i valgkampen, er i Guldborgsund Kommune.

Her har byrådet vedtaget en plan for ældreområdet, hvor fem mindre plejehjem skal lukkes, og flere ældre skal bo på et stort nyt plejehjem.

Det har sat gang i debatten på vælgermøderne, fortæller Chris Veber, medlem af byrådet i Guldborgsund for lokallisten Dit Guldborgsund, som var imod planerne.

- Det er jo mennesker, det her handler om. Hernede i området kan vi godt lide nærvær og det, vi kender. Man elsker sin egn.

- Man lukker Toreby og Idestrup, to små hyggelige landsbyplejehjem, og Doktorparken i Sakskøbing, fordi det er for lille. Men vi har jo store afstande hernede, så det får betydning for beboere og pårørende, siger han.

Planerne kommer i forlængelse af en spareplan i kommunen og et behov for flere plejehjemspladser. Og her står Guldborgsund ikke alene.

De samlede udgifter er steget

Presset økonomi i mange kommuner har ført til besparelser, og samtidig stiger udgifterne i takt med gruppen af ældre borgere.

Ifølge Kurt Houlberg har kommunerne over de seneste fem år samlet set faktisk brugt omkring fem milliarder kroner mere på ældreområdet.

- Men fordi der samtidig er blevet flere ældre og dermed flere med behov for hjælp, så er der i mange kommuner blevet brugt færre penge per ældre borger.

- Det kan jo af borgerne blive opfattet, som at servicen på ældreområdet er blevet forringet, siger han.

Det kan komme til udtryk ved, at den enkelte ældre bliver visiteret til færre hjemmehjælpstimer end for fem år siden.

- Der kan også være krav om, at man skal anskaffe sig en robotstøvsuger i stedet for at kunne få hjemmehjælp til at støvsuge og gøre gulvene rene, siger professoren.

Netop robotstøvsugere skaber debat mange steder.

Da Frederiksberg Kommune i september havde landets mest utilfredse brugere af hjemmepleje i en analyse fra Ældreministeriet, pegede formand for Ældre- og Omsorgsudvalget i Frederiksberg Sine Heltberg (S) på indførelsen af robotstøvsugere som en af årsagerne.

I Fredericia Kommune er robotstøvsugere også på dagsordenen.

Ifølge formand for Senior- og Socialudvalget i Fredericia David Gulløv (S) er det en af løsningerne på, at der i fremtiden vil komme til at mangle hænder i hjemmeplejen. Men han kan godt forstå, hvis nogle borgere er skeptiske.

- Og vi kommer til at genbesøge efter valget, hvordan vi kan få flere borgere til at få en oplevelse af, robotstøvsugeren skaber værdi og gør tingene lettere for dem.

- Hvis man får tilkendt rengøring med støvsugning, så får man kun støvsuget en gang hver tredje uge. Men med en robotstøvsuger kan man få det gjort en gang om dagen. Det gør jo en kæmpe forskel for, hvor rent et hjem opleves, siger han.

Organisationen Ældre Sagen mærker også vælgernes interesse. I mindst 70 kommuner har Ældre Sagens lokale afdelinger arrangeret vælgermøder, og mindst 700 kandidater har stillet op til debat.

/ritzau/